Artikel top billede

EMC forsøger at genskabe tillid til skyen

De seneste problemer hos Amazon og Sony har rystet tilliden til skyen, men EMC holder fast i, at cloud computing er fremtiden.

I denne uge holder storage-firmaet EMC sin store årlige EMC World-konference i Las Vegas. Et af årets store temaer er ikke helt overraskende cloud computing. Det store nedbrud hos Amazon og hackerangrebet mod Sony har skadet tilliden til skyen, erkender EMC, som samtidig afviser at man selv kan blive udsat for noget lignende.

”Vi betjener flere af verdens største banker. Jeg kan ikke forestille mig et scenarie, hvor vi ikke er i stand til at genskabe data efter et nedbrud,” sagde EMC-chef Joe Tucci ifølge futurezone.

Amazon måtte efter det store nedbrud i påsken erkende, at nogle af kundernes data er tabt for altid. I påskedage blev Amazon ramt af store tekniske problemer i et af sine datacentre i Northern Virginia. Det gik ud over flere af Amazons cloud-kunder, herunder også store firmaer som Foursquare og Reddit.

EMC betegner Amazon som en ”ny spiller på markedet”, men Amazon har dog solgt cloud-ydelser i de sidste fem år og har i dag tusindvis af kunder. Blandt dem er både små og nystartede firmaer og store virksomheder som Pfizer, Netflix, Quora og Foursquare. De lejer sig ind i Amazons datacentre, der er spredt rundt omkring i verden.

Datasikkerheden i skyen er også et varmt tema. Både efter det store datatyveri hos Sony, hvor 100 millioner kunder fik stjålet deres data, og efter det seneste angreb mod RSA Security, som er et datterselskab af EMC.

Ifølge EMC er det største sikkerhedsproblem ikke systemerne selv, men derimod menneskelige fejl og svigt. RSA blev ramt af et meget sofistikeret internet-angreb, hvor angriberne fik fat i informationer relateret til RSA's SecurID to-faktor autentificerings-produkter.

SecurID er en meget udbredt sikkerhedsløsning. Det anslås at der er mindst 40 millioner SecurID tokens i brug og yderligere 250 millioner mobile software-installationer.

Men EMC lover nu, at man har styr på sikkerheden.

”Vi ved, hvilke elementer der blev stjålet ved angrebet, og disse bliver nu fjernet fra de eksisterende løsninger,” sagde Tucci.

EMC holder fast i, at cloud computing og virtualisering vil medføre en ”total forvandling af it-landskabet” i den kommende tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere