Kraks nyeste tiltag er en luftfoto-funktion af hele Danmark. Den er bare ude af drift, når man bruger den.
Kraks it-direktør, Per Palmkvist Knudsen, tror, at det skyldes, at mange mennesker har forsøgt at prøve luftfoto-funktionen.
»En af vores servere er gået ned. Så ligger man belastningen over på de resterende syv servere. Derfor har vi haft problemer her i dag,« siger Per Palmkvist Knudsen til ComON og fortsætter:
»Der arbejdes hårdt på sagen, så vi håber, at problemerne snart er overstået,« siger it-direktøren.
Kraks luftfoto-funktion gik i luften lige før påske.