TDC vil sende it-opgaver til Indien

Igennem flere måneder har TDC undersøgt mulighederne for at outsource en række it-opgaver til Indien. Det skyldes ønsket om billig arbejdskraft for at imødekomme prisfald og øget konkurrence.

Telegiganten TDC har kastet blikket på Indien i jagten på besparelser. Det er både prisfald og en øget konkurrence fra nye teknologier, der har tvunget TDC til at se sig om efter billigere arbejdskraft. Dagbladet Børsen oplyser, at TDC i flere måneder har undersøgt muligheden for at flytte it-opgaver til Indien.

»Hvis vi kan spare penge og få det gjort lige så godt og sikkert, er det da klart noget, vi vil overveje. Nu er vi ved at undersøge mulighederne, men resultatet af undersøgelsen foreligger ikke endnu,« siger TDC's koncernchef Henning Dyremose til dagbladet Børsen.

De opgaver, TDC overvejer at outsource, er især mere rutineprægede it-opgaver fra TDC Services, der i dag har mere end 2.000 ansatte i Danmark. TDC forventer, at outsourcing af denne type opgaver vil give selskabet massive besparelser på lønomkostningerne.

»Vi kan få udført konverteringsopgaver i Indien til en tiendedel af prisen herhjemme. Men inden for andre områder ligger besparelserne på 30-50 procent, og det vil være helt forkert at undlade at se nærmere på mulighederne,« siger it-direktør Erling Madsen fra TDC Services til Børsen.

Erling Madsen har endnu ikke et fuldstændigt overblik over, hvor stor en udflytning af arbejde, der vil blive tale om, og TDC vil ikke give nogen garanti for, at outsourcingen af arbejde til Indien ikke vil betyde fyringer blandt selskabets danske ansatte.

Analytikerne er overvejende positive overfor TDC's tanke om at outsource it-opgaver. Peter Nyborg Moltke, der er senioranalytiker hos Gudme Raaschou, er overbevist om, at TDC er nødt til at tage udfordringen op for at ligge fremme konkurrencemæssigt på et marked med kraftige prisfald.

»Hvis man kombinerer udflytning med en personalereduktion, er der gode muligheder for fortsat at hæve indtjeningen for en tidligere monopol-virksomhed som TDC. Selskabet har igennem de seneste halvandet år haft meget fokus på at nedbringe deres kostbase i Danmark. De er ikke bange for at gå ind og reducere i medarbejderstaben, selvom det måske er at gå imod den kultur, der nok stadig er i selskabet,« vurderer Peter Nyborg Moltke overfor Børsen.

TDC's internationale konkurrenter har længe haft udflytning af arbejde på dagsordenen. Eksempelvis har British Telecom netop annonceret, at selskabet forventer at opnå en årlig besparelse på over halvanden milliard kroner ved at oprette 2.200 stillinger i Indien i år.

En undersøgelse fra firmaet Deloitte om de 42 største teleselskabers erfaringer med outsourcing konkluderer, at teleselskaberne tilsammen vil have ansat 275.000 udflyttede medarbejdere i 2008, svarende til fem procent af industriens samlede arbejdsstyrke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel