Telia lancerer IP-telefoni til danske virksomheder

I samarbejde med netværksvirksomheden Axcess vil Telia nu ind og erobre markedsandele fra TDC ved lanceringen af IP-telefoni til de danske virksomheder.

Det svensk-finske teleselskab Telia viser nu tænder overfor TDC ved at lancere en IP-løsning til de danske virksomheder. Det sker i samarbejde med netværksvirksomheden Axcess.

»Vi gør det, fordi der er behov for det. Vi har en analyse, der siger, at 30 procent af de danske virksomheder overvejer at foretage skiftet til IP-telefoni, og det er selvfølgelig en forretningsmulighed, vi vil forfølge,« siger administrerende direktør i Telia Networks, Peter Bredgaard til ComON.

Han vil ikke afvise, at der er tale om en oprustning på erhvervsmarkedet.

»Det er klart, at det er i operatørernes interesse at kunne levere de løsninger, der bliver efterspurgt af kunderne. Og der er jo stor efterspørgsel på IP-telefoni for tiden, og derfor præsenterer vi det her samarbejde,« siger han.

Telia er i øjeblikket nummer to efter TDC, men det generer ikke Peter Bredgaard.

»Størrelsesmæssigt er vi nummer to, og vi vil konkurrere med TDC ved at være en fræk nummer to. Og jeg er sikker på, der er en række virksomheder, der finder det interessant at være kunde hos en fræk nummer to,« siger han.

Han forklarer, at samarbejdet giver en god platform, da Axcess har gode erfaringer med IP-telefoni. Og blandt andet derfor, mener han, at de danske virksomheder skal vælge netop deres løsning.

»Vi dækker hele landet, og Axcess er dygtige både til det interne LAN i virksomheden og til IP-teknologierne, og det betyder, at vi kan levere et landsdækkende sikkert net.«

Samarbejdet, der bærer navnet Telia Axcess, bygger på Telias landsdækkende backbonenet, Telia DataNet, der består af omkring 8.000 kilometer fiber, som kunderne forbindes til direkte. Telia kan allerede nu levere deres IP-telefoni til virksomhederne.

Telias lancering kommer dagen efter, at Sonofon meddelte, at man lancerer eget fibernet i Danmark i samarbejde GlobalConnect.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel