CSC: Tinglysning skulle have være en killer-app

CSC udviklere mener der er for meget fokus på dem der taber penge på tinglysningen.

CSC der stod bag udviklingen af den digitale tinglysning, mener at det er "brandærgerligt", at Domstolsstyrelsen nu får kritik, selv om systemet koster almindelge mennesker tusindvis af kroner og samfundet milliarder.

"Der kan opnås enorme besparelser. Så det er brandærgerligt, at Domstolsstyrelsen nu kun får kritik for at være fremme i skoene og tage så stort et skridt. Endelig er der en modig offentlig forvaltning, og så får de bank," siger CSC's løsningsansvarlige på projektet Hans Jayatissa til it-sitet Version2.

Jayatissas kollega Claus Ljunggren synes, at det selvfølgelig er synd for de danskere der er ramt af forsinkelser og må betale dyre ekstrarenter.

"Men her glemmer man også alle dem, der har sparet penge, fordi de nu får behandlet deres tinglysning på sekunder," siger han.

Udover at systemet ikke blev testet og at tinglysningens medarbejdere ikke blev oplært i systemet, så har hovedproblemet været, at borgerne foretrækker at lade deres rådgivere som advokater og ejendomsmæglere underskrive skøder med deres digitale signatur. Det betyder, at der skal behandles fuldmagter manuelt. I de første måneder gjorde det at der ophobede sig en kø på 75.000 sager til manuel behandling, som tinglysningen ikke havde regnet med. Det på trods af, at det var almindelig kendt, at kun få danskere har en digital signatur. Forventningen fra CSC og Domstolsstyrelsen var, at folk ville skaffe en digital signatur inden de skulle bruge tinglysningen. Selv om det var en klokkeklar fejlkonklusion, så er CSC sure over, at også den strategi bliver kritiseret.

»Dengang Digital Tinglysning blev sat i gang, manglede der en ’killer’ applikation for digital signatur. Den kom Domstolsstyrelsen med, men det får man nu også kun kritik for,« siger Hans Jayatissa fra CSC.

Det har ikke været muligt at få oplyst om Hans Jayatissa og Claus Ljunggren repræsenterer CSC's officielle holdning til projektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer