Amerikanske hjemmesider sidder på det danske net-flæsk

Facebook, Google og Youtube stjæler stadig mere af danskernes tid.

Der findes stort set ikke en dansker, som ikke har brugt Google i løbet af 2010. 

Det er en af tendenserne, som man kan læse i rapporten Medieudviklingen 2010 (pdf), som medieforskerne hos DR netop har offentliggjort. Medieforskerne kigger både på danskernes brug af medier på radio, tv og internet.

I forhold til internettet er der en tendens, som ikke er til at overse, og som allerede viste sig sidste år.

Danskerne bruger oceaner af minutter på amerikanske netsider. Det er faktisk primært de amerikanske hjemmesider, der stadig får danskernes tidsforbrug på nettet til at stige. Facebook, Google og YouTube stod alene for en tredjedel af al den tid, som danskerne brugte på internettet i 2010 (januar til oktober). Den anseelige andel gør også de amerikanske medier i stand til at tjene gode penge på det danske marked.

Danskerne brugte 44 procent af deres tid på de 10 største netsider i 2010. Året før var tallet 41 procent. Og top10-listen er overvejende befolket af amerikanske sider som Facebook, Google, YouTube, MSN og WindowsLive.
 

YouTube er blevet en jukebox

I forbindelse med rapporten er der også lavet en undersøgelse af de 15- til 60-åriges musikvaner. Den understreger, at YouTube i høj grad bruges til at lytte til musik.

Godt nok er radio-lytning og brugernes egne musiksamlinger stadig den mest almindelige måde at lytte til musik på. Men der er en tydelig aldersforskel.

For eksempel siger 88 procent af aldersgruppen 15-25-årige, at de bruger YouTube til at høre musik. Det gør YouTube til den mest almindelige musikafspiller i den aldersgrupper. YouTube overgår både radio og egen musiksamling i aldersgruppen.

Det er også i den aldersgruppe, at man finder flest brugere af en tjeneste som Grooveshark.
 

Andre internet-tal fra rapporten:

  • I 2010 kom der 90.000 flere danskere på nettet. Det skyldes primært, at de ældre generationer fik øjnene op for internettet. 60.000 af de nye brugere er over 60 år. Også aldersgruppen for 41 til 60-årige havde en stor fremgang i 2010.
     
  • En dansker brugte i gennemsnit 57 minutter om dagen på nettet i 2010. I 2008 var tallet 47 minutter og i 2009 55 minutter.
     
  • Der stadigvæk er en gruppe danskere på omkring 10 procent, som ikke er på nettet.



IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

Normann Copenhagen ApS

Product Data Specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere