BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Nye bærbare og stationære fra HP

Hewlett-Packard gennemførte sin hidtil største produktlancering tirsdag med hele 50 nye pc-modeller og skærme - deriblandt en specialmonitor, der kan vise én milliard farver.

Ikke færre end 50 nye stationære og bærbare computere og skærme fra HP blev præsenteret tirsdag i Berlin. Der er tale om den hidtil mest omfattende produktlancering fra selskabet, der er verdens største pc-producent. Produktlanceringen omfatter 17 nye bærbare modeller, en ny designer-computer der udelukkende betjenes ved at røre skærmen og en monitor med én milliard farver, 64 gange mere end en almindelig LCD-skærm.

De nye bærbare computere har fået et metallisk design og maskinernes ydre skulle være mere slidstærkt. Modellerne til private i HP Pavilion dv4 serien har et indbygget Turbo 3G kort og HP har hentet en teknologi til beskyttelse af harddisken fra sine business-bærbare. Til erhvervsbrugere er der syv nye EliteBook modeller, som blandt andet er udstyret med et program kaldet HP File Sanitizer, der skulle være i stand til at »makulere« filer så de garanteret ikke kan genskabes.

Og HP praler med, at de nye EliteBook-computere kan klare alt fra 29 graders frost til 60 graders varme, hvilket de færreste brugere nok får lejlighed til at afprøve i praksis.

De professionelle brugere kan også glæde sig til en skærm, DreamColor LP2480zx, der angiveligt skulle have en farvepræcision på op til en mia. farver (30-bit). Den er udviklet sammen med filmstudiet DreamWorks og skal bruges til film/video post-production, animation og grafik. Med et prisskilt på 17.500 kr. er den nok uden for rækkevidde for de fleste private brugere.

En anden nyhed, HP TouchSmart IQ500, betjenes udelukkende ved at berøre skærmen med fingrene. Skærmen er på 22 tommer og computeren kører med Windows Vista.

Men ellers var det HP's spilcomputere i Voodoo-serien, som stjal showet i Berlin. HP viste to nye modeller, en desktop-computer kaldet Voodoo Omen med vandkøling, indbygget 7-tommers LCD-skærm og batteri-drevet lys inde i kabinettet, og den bærbare Voodoo Envy 133, der minder om Macbook Air med en vægt på under to kilo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren