Artikel top billede

To danskere vil gøre ulovlig musik lovlig

To iværksættere mener, at de har fundet løsningen på problemet med piratkopiering af musik.

Musikbranchen har længe forsøgt at begrænse piratkopieringen af digitale sange – med begrænset succes. Nu mener to danskere, at de har fundet en løsning på problemet. Bo Schønemann og René Nygaard har stiftet firmaet 7 Sky Media i Aars og søger lige nu patent på en nyudviklet mediaplayer, der kan gøre det lovligt at høre og bruge musik uanset, hvordan det er endt på brugerens digitale enhed.

"Vores software er udviklet til at afspille alle digitale filer og finde rettighedshaverne uanset hvor filen kommer fra. Det betyder, at vi som de eneste i verden kan tilbyde branchen indtjening på de enorme mængder af musik, som de i dag ikke får en eneste øre for," siger Bo Schønemann.

Det anslås at op mod 95 pct. af al digital musik er ulovlig. Branchen har forsøgt at begrænse spredningen af digitale musikfiler med forskellige former for kopibeskyttelse. De to danske opfindere går en anden vej.

Deres ide bygger på en ”second pay” løsning i form af små reklamer der vises i playeren. Hver gang et stykke musik bliver spillet, bliver en relevant reklame vist i playeren og 7 Sky Media afregner med rettighedshaveren. Det sker helt automatisk.

For et mindre beløb kan brugeren vælge at få en reklamefri player. Men systemet sørger altså for at rettighedshaveren bliver kompenseret, hver gang stykket spilles.

Jo flere gange musikken bliver delt og spillet, jo mere indtjening. Modsat kan brugerne frit downloade og dele musik uden at føle sig kriminelle. Sådan lyder konceptet, som Bo Schønemann og René Nygaard nu vil gøre til virkelighed.

7 Sky Media forhandler i øjeblikket med Koda om en aftale, så den nye tjeneste som det første sted kan lanceres i Danmark. Finansieringen skulle også være på plads.

"Vi forhandler i øjeblikket med virksomheder og investeringsselskaber om snarlig lancering både i Danmark og i udlandet," siger Bo Schønemann.

De forestiller sig at der enten kan blive tale om en selvstændig tjeneste eller en funktion implementeret i en allerede eksisterende tjeneste. Den samme teknik kunne også bruges til film, e-bøger og andre digitale ydelser, mener de. Visionen er at skabe en samlet underholdnings-platform, hvor download og deling er gratis.

Ambitionsniveauet fejler ikke noget - 7 Sky Media forventer at kunne tilbyde 12 millioner musiknumre i den nye player.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere