Artikel top billede

Panasonic udvikler håndholdt konsol

Den japanske elektronik-gigant planlægger at udvikle sin egen håndholdte spillemaskine.

For femten år siden forsøgte japanske Panasonic at komme ind på spilmarkedet med sin 3DO-konsol. 3DO blev lanceret under stor fanfare (Time Magazine udråbte den til årets produkt i 1994), men den blev aldrig en succes og få år senere blev salget stoppet. Nu vil Panasonic forsøge sig igen – denne gang med en håndholdt konsol.

Panasonic holder kortene tæt ind til kroppen, men det skulle være sikkert, at en onlinetjeneste kaldet Panasonic Cloud Entertainment (PCENT) kommer til at spille en stor rolle.

Den håndholdte konsol skal angiveligt hedde ”The Jungle”, men der kan også være tale om et kodenavn, som skal ændres inden det færdige produkt bliver lanceret. Hos Engadget kan man se billeder og et par videoklip fra Panasonic.

Det ser ud til at der er tale om en sammenklappelig enhed med en HD-skærm på indersiden, et QWERTY-tastatur, touchpad og to D-pads. Enheden har tilsyneladende en mini HDMI-port og et mikro-USB stik.

Panasonic har angiveligt valgt at fokusere på online-rollespil (MMORPGs), men det eneste spil som er annonceret indtil videre er Battlestar Galactica Online. BSG: Online skal udvikles af firmaet Bigpoint, der er kendt for Flash-baserede webspil.

Engadget mener at The Jungle muligvis kører med en skræddersyet udgave af Linux, men det er ikke bekræftet. Det forlyder ikke hvornår konsollen kommer på markedet.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere