En norsk pensionist kan takke sin søn for, at hun er i live i dag. Sønnen havde installeret et webkamera i morens stue, og kunne på det se, at hun var kollapset.
Det skriver Bergens Tidende. Kvinden, den 69-årige kunstner, Karin Jordal fra Bergen i Norge, er bosat i Californien. Det var sønnen, Tore Jordal, der er udstationeret på Filippinerne, der på sin computer kunne se at moderen lå livløs på gulvet i stuen, og da han ringede til hende, blev der ikke svaret.
Det fik sønnen til at forsøge at melde sagen til politiet i Californien, der dog ikke tog affære. I stedet var det den anden brors kone, der fra Norge fik kontaktet en ambulancecentral i Pinon Hills i Californien, som straks sendte en ambulance. 5 minutter efter kunne de på kameraet se at moren blev hentet af ambulancefolkene.
Moren er diabetiker, og havde arbejdet længe med en udstilling. Det var lavt blodsukker der fik hende til at kollapse i sin stue. De to sønner glæder sig over webkameraet.
»Hvis ikke hjælpen var kommet, kunne hun have skadet sig selv, og i værste fald kunne hun dø,« siger Tore Jordal.
Hovedpersonen selv er ved godt helbred.
»Jeg takker kameraet og min sønner for livet,« siger Karin Jordal til Bergens Tidende fra sygesengen på Desert Valley Hospital i Californien