Artikel top billede

Amazon kommer med tablet inden oktober

Så er der nye rygter om Amazons kommende tavlecomputer med Android.

Det skulle nu være så godt som sikkert at Amazon vil lancere sin egen tavlecomputer. Der har svirret rygter om den hemmelighedsfulde Android-tablet i flere måneder og nu kan Wall Street Journal bringe nye oplysninger om produktet.

Avisen skriver at tavlecomputeren kommer inden oktober – der har tidligere været gættet på, at den måske bliver lanceret allerede i august.

Ifølge unavngivne kilder har tavlecomputeren en 9-tommers skærm og den bliver udviklet og produceret af et asiatisk selskab. Amazon har altså ikke selv designet tavlecomputeren.

Den nye Android-baserede enhed har ikke noget kamera, men den kan bruges til at se video, læse elektroniske bøger og lytte til digital musik.

Wall Street Journal skriver at tavlecomputeren også symboliserer at Amazon og Apple efterhånden slås om de samme markeder – de er konkurrenter inden for digital musik, video og bøger, og nu kommer så et produkt der skal konkurrere direkte med iPad.

Det betyder dog ikke, at Amazon har opgivet sin Kindle læseenhed. Ifølge avisens oplysninger kommer der to nye Kindle-versioner i tredje kvartal. Den ene af dem er en forbedret og billigere version af den nuværende Kindle med E-Ink teknologi, mens den anden har en berøringsfølsom skærm.

Amazon har netop sænket prisen for Kindle med 3G-internet til 139 dollar, men her skal man dog acceptere annoncer på skærmen. Den reklamefrie version koster 189 dollar.

Kindle er det bedst sælgende produkt hos Amazon nogensinde, ifølge selskabets egne oplysninger, men der er ingen konkrete tal for hvor mange enheder der er solgt. Forrester Research gætter på at der er omkring 7,5 millioner Kindle enheder i USA.

Samtidig har Amazon meldt ud, at man nu sælger flere e-bøger end papirbøger – men kun i Nordamerika. Det menes at Kindle-salget er forholdsvis svagt uden for Nordamerika og Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis