For fjortende gang i træk måtte det amerikanske teleselskab SBC Communications, der sidder på aktiemajoriteten i danske TDC, præsentere et kvartalsregnskab med fald i omsætningen. Det skriver dagbladet Børsen.
Tilbagegangen i omsætningen på 2,4 procent til 10,1 milliarder dollar (63,5 milliarder kroner) i forhold til 10,4 i samme kvartal sidste år, skyldes især den faldende efterspørgsel på traditionel fastnettelefoni.
SBC's overskud er mere end halveret i forhold til sidste år, idet omsætningen i år lød på 1,95 milliarder dollar (12,3 milliarder kroner) mod 5 milliarder dollar året før.
SBC-aktien steg onsdag 2,2 procent til kurs 24,89 efter et fald på 5 cent tirsdag.