Artikel top billede

Flash et kæmpehit på iPhone

Den første internetbrowser til iPhone, der understøtter Flash, er netop udkommet. Og den er så populær, at firmaet bag ikke kan følge med efterspørgslen.

Opera Mini lagde grunden til tredjepartsinternetbrowsere på iPhone tidligere på året, idet Apple tidligere ikke ville lade nogen internetbrowsere ind i App Store. Opera Mini kom igennem nåleøjet, og nu er endnu en særdeles populær internetbrowser også kommet til salg i Apples online programbutik.

Afspiller Flash
Det er internetbrowseren Skyfire, der som den allerførste internetbrowser kan afspille Flash-baserede video på iPhone. Den gør det lidt ad omveje, idet Flash-videoerne bliver konverteret til HTML5-formatet på Skyfires egne servere, før de bliver sendt til afspilning i Skyfire-browseren på iPhone, hvorved Apples bandlysning af Flash på iPhone omgås.

Kan ikke følge med
Der gik dog ikke lang tid efter, at Skyfire dukkede op i App Store, før det forsvandt igen. Ifølge Skyfire selv er det dog ikke Apple, der har fået kolde fødder. Den nye internetbrowser har simpelthen været så populær, at Skyfires servere ikke har kunnet følge med alle de nye kunder, hvorfor de har måttet begrænse antallet af downloads i App Store.

Skyfire koster cirka 20 kroner i App Store. Hvis man altså har held til at få fat i det.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere