Nu skal domstole afgøre tvist om fremtidens tv

Danske forbrugere der føler sig vildledt om MPEG2-tv kan få pengene tilbage. Vanvittigt, mener Dansk Erhverv.

En del danskere føler sig snydt, efter det er gået op for dem, at deres MPEG2-fladskærme går i sort i 2012, hvis de ikke køber en MPEG4-dekoder. Forbrugerklagenævnet har i en række sager om salg af MPEG2-tv afgjort, at forbrugerne har ret til at få penge tilbage. Men Dansk Erhverv betegner det som vanvittigt, at butikkerne skal kompensere for den teknologiske udvikling, og nu vil man tage sagerne videre til domstolene.

Tilbage i december 2009 afgjorde Forbrugerklagenævnet en prøvesag om en kunde, der havde købt sin fladskærm året før. Klageren fik medhold i, at der var tale om vildledning. Men ifølge Dansk Erhverv var det på købstidspunktet endnu ikke afgjort, hvilken MPEG4-standard der i fremtiden ville gælde i Danmark. Blandt andet derfor fandtes der stort set ingen MPEG4-skærme og dekodere i handlen. De få MPEG4-skærme, der fandtes, kostede oven i købet det dobbelte af almindelige MPEG2-skærme.

I dag har Forbrugerklagenævnet så offentliggjort afgørelserne i en række sager om salg af MPEG2-tv, der ikke vil kunne modtage public service tv fra DR og TV2 uden en modtageboks, når de i 2012 går over til MPEG4-standarden. Nævnet slår fast, at forbrugere, der har købt et MPEG2-tv uden at blive vejledt om overgangen til MPEG4-signalet, har krav på at få penge tilbage.

Dansk Erhverv, der repræsenterer langt størstedelen af de danske elektronikforhandlere, mener at afgørelsen er helt forkert.

”Det er absurd, at forhandlerne skal bøde økonomisk for den teknologiske udvikling, der er sket på tv-markedet. Skal en forbruger, der for nogle år siden har købt en mobiltelefon uden internetadgang, så også kunne komme og kræve penge tilbage, fordi alle mobiler i dag har internetadgang? Det er også afgørende at pointere, at vi taler om tv-apparater, der fungerer,” siger forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen.

Nu vil Dansk Erhverv forsøge at få domstolene til at omstøde afgørelsen.

”Vi bakker normalt op om Forbrugerklagenævnets afgørelser, men vi er lodret uenige her, og derfor går vi til domstolene,” siger Lone Rasmussen.

Firmaet Boxer, som er forvalter af det digitale TV-signal i Danmark, godkendte de første MPEG4-fladskærme den 25. november 2008, og kort tid efter kom de første MPEG4-modtagebokse på markedet. Forbrugerne kan kun være sikre på at kunne se de nye digitale kanaler, hvis de har Boxer-godkendt udstyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere