For at få en blødere lydmæssig overgang mellem bas, mellemtone og diskant lancerer Creative Labs nu tre pc-højttalersæt, hvor satellit-højttalerne er 2-vejs, hvilket betyder, at de er udstyret med to lyd-enheder. Den ene spiller mellemtone/bas-lyden, den anden den egentlige diskant-lyd.
Den nye serie hedder Inspire T, og den fås i en version med stereohøjttalere til musikentusiaster, en version til spilleentusiaster og en version til film-freaks. Lanceringen sker løbende fra midten af september til midten af oktober.
Højttalerne er udstyret med en såkaldt M-Port, der muliggør direkte tilslutning af Creatives MuVo MP3-afspillere.