Danske fildelere kan få pc'en beslaglagt efter to advarselsbreve

Blæs på "informationsbrevene" og få besøg af fogeden. Det kan blive konsekvensen af det danske svar på 3 strikes. Brevene skærper nemlig ansvaret hos IP-adressens ejer, siger IFPI.

Det må ikke hedde ”advarselsbreve,” når en instans på foranledning af rettighedshaverne måske allerede næste år sender breve ud til mistænkte fildelere. Brevene skal i stedet kaldes ”informationsbreve.” Det er man tilsyneladende enige om i den arbejdsgruppe under Kulturministeriet, som nu er ved at lægge sidste hånd på anbefalinger til nye danske regler for indgreb mod kopiering.

Trods den neutrale klang og den venlige, informative tone, som brevmodellen præsenteres i, har danske fildelere god grund til at føle sig advaret.

Når brevmodellen er trådt i kraft, vil fildelere over en bred bank risikere at blive banket op tidligt om morgen af myndigheder og advokater, der kommer for at beslaglægge den eller de computere, der er tilknyttet den IP-adresse, som man har sporet den ulovlige trafik til.

Beslaglæggelsen er en såkaldt bevissikring, som man kan få gennemført som led i en fogedsag, som omfatter krænkelse af immatrielrettigheder – altså brud på copyright.

Rettighedshaverne har længe haft den retslige mulighed for at gennemføre fogedsager og foretage bevissikring, når man kunne sandsynliggøre, at der var foretaget krænkelser af ophavsretten hos indehaveren af en IP-adresse.

Efter forrige års skelsættende sager i Landsretten, hvor flere personer blev frikendt for piratkopiering, fordi de havde benyttet trådløse netværk, har fogedsager med bevissikring været rettighedshavernes bedste og reelt eneste våben mod fildelere i Danmark.

Men fogedsagerne er så relativt tunge og ressource-krævende, at de kun har været anvendt i mindre omfang. Samtidigt har rettighedshaverne formentlig holdt sig tilbage af frygt for de PR-mæssige konsekvenser af ”dawn-raids” mod familer, hvor børnene blot har hentet lidt musik på nettet.

Nu lægger IFPI, pladeselskabernes interesseorganisation, imidlertid op til, at tage bevissikring i anvendelse langt oftere.

Årsagen er den føromtalte brevmodel.

Brevene skal medføre skærpet ansvar hos den mistænkte fildeler, siger advokat i antipiratgruppen og IFPIs repræsentant i Kulturministeriets arbejdsgruppe, Maria Fredenslund.

Hvis en fildeler blot blæser på advarselsbrevene og fortsætter med at dele copyrighted film eller musik, så lægger det nemlig lige for, at rettighedshaverne bruger den bevissikringsmoddllen, siger hun.

”Vi foreslår at tonen skærpes i det andet brev. Derefter er det oplagt, at man vil bruge de muligheder, man har, (for at sikre beviser gennem fogedsager, red.)” siger hun.

Også andre jurister deler opfattelsen af, at ”informationsbrevene” vil have en rolle at spille i en retssag. Både CBS-lektor Søren Sandfeld Jakobsen og ophavsretsekspert og adjunkt ved Københavns Universitet Clement Salung Petersen har overfor ComON påpeget, at brevene vil kunne fremlægges som indicier i en retssag om ulovlig fildeling.

Bevissikring blev i særlig grad vigtig for rettighedshaverne, efter at to landsretsdomme i 2008 frikendte en række personer for piratkopiering. Frikendelsen blev begrundet med, at de benyttede et trådløst netværk – som i princippet kunne have været benyttet af andre end de anklagede.

Som konsekvens af dommen lagde IFPI og rettighedshaverne kursen om, så de ikke længere gik efter den menige fildeler.

”Og det er netop derfor, vi har brug for brevmodellen,” siger IFPI-advokaten.

Modellen vil ifølge IFPI kunne bruges til at lægge pres på netop den menige dansker, der ulovligt kopier film og musik på nettet – uanset om vedkommende befinder sig bag en trådløs eller en fast forbindelse.

”Når man modtager et informationsbrev om, at der er blevet fildelt ulovligt materiale på ens trådløse forbindelse, så har man en forpligtelse til at sørge for, at det stopper,” siger Maria Fredenslund til ComON.

I landsretssagerne mente forsvarsadvokaten Per Overbeck, at dommene gjorde det ligegyldigt om fildelingen var foregået med en usikret eller en sikret trådløs forbindelse?

”Jamen, det er ikke vores holdning. Der ER forskel på, om det er en sikret eller usikret trådsløs forbindelse. Men vi skal også forholde os til, hvor mange personer í husstanden, der kan bruge forbindelsen. Hvis der fildeles i en stor familie med én trådløs forbindelse eller i en bofælleskab, hvor flere deles om forbindelsen, så kan man jo ikke sige, hvem der har gjort det. Men hvis ejeren af den pågældende IP-adresse har modtaget to informationsbreve om, at der foregår ulovlig fildeling på adressen, så skærper det vedkommendes ansvar, hvis fildelingen alligevel fortsætter,” siger Maria Fredenslund.

I det materiale om brevmodellen, som ComON har fået kendskab til, fremgår det, at ”informationsbrevne ” skal udsendes uden forudgående prøvelse af påstanden om, at der er delt ulovligt materiale på en IP-adresse.

 

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere