Tvangs-åbning gjorde Microsoft en tjeneste

Lang næse til EU-kommissionen og konkurrenter, mener analytiker.

Konkurrenterne frydede sig, da EU-kommissionen i 2008 fik tvunget Microsoft til åbenhed og tusindvis af kode og anden dokumentation blev offentliggjort.

Men Microsoft har også selv god grund til at glæde sig over åbenheden.

Den amerikanske analytiker Rob Enderle vurderer, at Microsoft har vundet på åbenheden. Han mener direkte, at softwaregiganten har fået en konkurrencefordel foræret af EU-kommissionen.

”Helt konkret så er det afgørende, at firmaet har sikret interoperabiliteten mellem kritiske platforme og sørget for tilstrækkelig kodedokumentation, så der kan arbejdes videre på hvad end firmaet laver, selv når de oprindelige udviklere har forladt firmaet,” skriver han om sin hovedpointe.

EU-kommissionens pres har altså gennemtrumfet en holdningsændring i firmaet, og kodedokumentationen er blevet opprioriteret.

Ønskede det modsatte
Han afviser dermed kommissionen og konkurrenternes påstand om, at Microsoft ikke ønskede at offentliggøre kodedokumentationen. Han mener, at firmaet – som mange andre it-firmaer – slet ikke havde en tilfredsstillende kodedokumentation at dele ud af.

Han mener heller ikke, at software-konkurrenterne reelt havde et ønske om, at Microsoft gav mere interoperabilitet. Han tror rettere, at firmaerne, som tvang EU-kommissionen i aktion, havde håbet, at Microsoft ville lide under EUs massive pres, eller at firmaet ville blive tvunget ud af en række europæiske lande.

“Det er lidt fascinerende, at Microsofts konkurrenter meget effektivt har tvunget Microsoft til at forbedre kvaliteten på et område, hvor deres egen kvalitet også stinker - altså deres dokumentation,” siger Rob Enderle.

Læs hele analytikerens analyse hos Internet.com.

Rob Enderle har tidligere arbejdet som konsulent for en lang række it-firmaer; deriblandt også Microsoft. Da han var tilknyttet Microsoft var det i forbindelse med sagen om Windows Vista Capable. Her rådede han Microsoft til at lægge kortene på bordet og fortælle, at Vista ikke kørte tilfredsstillende på mange almindelige computere. Men meget lader til, at Enderles råd blev overhørt, for sagen udviklede sig til en skandale for Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere