Nye rygter om kæmpe-iPod

Efter fire års udviklingsarbejde er Apple angiveligt på vej med et nyt produkt, der skal revolutionere markedet for mobile computere. Ifølge rygterne er Steve Jobs endelig tilfreds med iPod Tablet computeren. Dermed kan den være klar allerede til januar.

Mange venter med spænding på den næste store produktlancering fra Apple, som allerede har sat milepæle med sin iPod, iPhone, iTunes og App Store. De mange rygter om Apples efterhånden mytologiske minicomputer bliver mere og mere troværdige. Apple har hele tiden afvist at gå ind på netbook-markedet, men de har ikke afvist, at sende en 10" minicomputer på markedet. I stedet for blot at følge strømmen, har Apple været i gang med at tænke anderledes - think differently - og gå sine egne veje.

Hen over weekenden kom der gang i spekulationerne igen; flere internet-medier kunne fortælle, at Apple udvikler en form for kæmpe-iPod Touch. Der skulle være tale om en Tablet PC med berøringsfølsom skærm, som skal lanceres i begyndelsen af 2010 eller måske endnu tidligere.

Hvis man skal tro det sædvanligvis velinformerede AppleInsider, så ligger der fire års udviklingsarbejde bag det nye produkt. Og alle brikkerne er ved at falde på plads. Der forhandles i øjeblikket med en mobiloperatør i USA, som er ved at opbygge et nyt landsdækkende 4G-net.

Det har været en lang vej for at nå hertil. Ifølge AppleInsider har den perfektionistiske Apple-chef Steve Jobs styret projektet med hård hånd, og mindst en håndfuld gange har han forkastet de færdige produktplaner og sendt udviklerne tilbage til tegnebrættet for at starte forfra.

Der skulle være tale om en portabel enhed med 10-tommers berøringsfølsom skærm og indbygget 3G/4G modem.

Lanceringen vil sandsynligvis ske mellem januar og marts næste år og prisen skulle ligge mellem en high-end iPhone (5-6.000 kr.) og den billigste Mac notebook (7-8.000 kr.). Men enheden kan muligvis fås billigere hvis man samtidig tegner et 3G-abonnement.

Apple havde angiveligt planlagt at bruge Intels Atom-processor i det nye produkt, men der var utilfredshed med batteri-levetiden. I stedet købte Apple processorudvikleren P.A. Semi for at modificere en ARM processor til den nye tablet.

Apple bruger allerede den strømsvage ARM processor i iPod og iPhone. Det er også blevet afsløret, at Apple har bestilt et anseeligt antal 10" trykfølsomme skærme. Tablet'en kommer formentlig til at ligne en forvokset iphone.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere