Den svenske vidensvirksomhed Moving Pictures vil styrke indsatsen på det danske marked for Internetbaseret uddannelse gennem købet af det danske firma Professional Tekst. Moving Pictures regner med at øge omsætningen i Danmark til 20 mio. danske kroner i år.
Professional Tekst har ti ansatte og en omsætning på ti mio. danske kroner. Købet finansieres med en kombination af aktier i Moving Pictures og kontanter.
Moving Pictures udvikler og distribuerer uddannelsesprodukter via Internet. Virksomheden tilbyder uddannelser, der kombinerer interaktive IT-baserede undervisningsmaterialer med lærer-ledede seminarer og workshops. Virksomheder har ca. 60 ansatte i Sverige, Norge og Danmark.