Artikel top billede

Nu kommer de bedste spil nogensinde

Slå vinterdepressionen ihjel med Modern Warfare 2, Dragon Age, Assassins Creed 2, Uncharted 2, Demon's Soul og Fifa 10.

Efter nogle måneders stilstand på spilmarkedet er stortitlerne begyndt at vælte ind over julesalget, og ComOn har haft fingre i de fleste. Hvis man kan beherske sin iver eller blot er almindeligt begrænset af hverdagen, så er der stor underholdning til et helt år frem i tiden.

Dragon Age: Origins

Bioware er tilbage med den åndelige efterfølger til 90'er mesterværkerne Baldurs gate 1 og 2. De fleste spilsites har taget imod spillet med overvældende begejstring, men enkelte er stærkt kritiske overfor spillet. Det bliver kritiseret for grim grafik, forældet design, for stor sværhedsgrad og generel mangel på atmosfære. De begejstrede fremhæver den enorme historie, den store verden og kampsystemet.

ComOn har testet spillet, og der er ingen tvivl om, at Dragons Age: Origins er et gedigent gruppe-baseret singleplayer rollespil, der kan måle sig med de bedste RPG i sin samtid og næsten lever op til arven fra fortiden. Det er et af de spil, man spiller videre i hovedet, når man er forhindret i at sidde foran konsollen og i modsætning til langt de fleste moderne spil, så er der mange timers underholdning i pakken. Hvis man har erfaring med kampe i World Of Warcraft, så er spillets sværhedsgrad overkommelig, så længe man bruger sin warrior som tank, en mage som healer og en mage som crowdcontroller. Historien er medrivende, og man kommer til at stå over for et væld af valg med afgørende betydning for hvordan spillet udfolder sig. Grafikken lever ikke op til dagens standard, men netop fordi spillet er så langt glemmer man hurtigt, det visuelle niveau andre spil når. Derfor føles det ikke så slemt efter et par times eventyr.

Spillet er bedst på PC, mens Xbox udgaven er grimmest. PS3-versionen lider til gengæld af en hakkende framerate. Det bliver vurderet til mellem 86 og 91 på Metacritic afhængig af platformen.

Uncharted 2

Hvor Dragon Age bliver beskyldt for at være bagstræberisk, så er der ingen tvivl om, at Uncharted 2 er fremtiden for spil. Niveauet er enestående højt og for første gang bliver spil og filmiske vinkler blandet til perfektion. Spillet er ikke blot et teknisk mesterværk, men en fortælleteknisk bedrift, hvor kun få andre spil kan være med. Det har endda overskud til bryde kronologien ved at åbne med en prolog, hvor man med fingerspidserne hænger fast i en antikveret togvogn i Himalaya-bjergene, men først langt senere finder ud af, hvordan man havnede der. Hvis man skal sammenligne det med noget andet på markedet, så skal man helt tilbage til 1983 klassikeren Dragons Lair for at finde samme forståelse for rytme, vinkler og klipning. I Uncharted 2 er der så også et spil oven i. Det er vurderet til en samlet metascore på 96.

Modern Warfare 2

Et af de få spil, der hamler op med Uncharted 2, i den særlige spil-dramaturgi er forgængeren til Modern Warfare 2. Call Of Duty 4: Modern Warfare er et af de eneste spil, hvor man oplever sin egen endegyldige død. Hvor Uncharted 2 kun en enkelt gang bryder kronologien, så ekselerer det første Modern Warfare i at lade spilleren opleve historien gennem egne handlinger med forskellige personer og i forskellige stadier af krigen. I stedet for at få historien oprullet i cut-scenes, så spiller man selv de begivenheder, der leder op til det faktiske nu, som spillet foregår i. Derfor har udviklerne gjort det muligt, at lade spilleren dø i en atomudslettelse og stadig lade spillet fortsætte.

ComOn har endnu ikke testet Modern Warfare 2, men de første anmeldelser er begejstrede, og det tyder på, at fortælleteknikken fra forgængeren er intakt. I Modern Warfare 2 foregår en af de mest bestialske og samtidig modne scener i videospilshistorien. På et tidspunkt er man tvunget til at tage del i en massakre på uskyldige civile. Man kan vælge blot at gå gennem myldret af lemlæstede mennesker, eller man kan vælge at deltage, måske blot for at frelse ofrene fra smerten med et nådigt aflivningsskud mod panden. De første reaktioner tyder på, at scenen hæver døden fra at være spils traditionelle fjernelse af forhindringer til at være nærværende og grusom, måske fordi det netop ikke er forhindringer, der bliver fjernet.

Spillet forbedrer forgængerens verdensklasse multiplayer og grafikken er flottere. Til gengæld er singleplayer-kampagnen desværre fornærmende kort med kun godt fem timer på normal sværhedsgrad.

De udenlandske anmeldere er dog begejstrede og indtil videre er gennemsnitsscoren på Metacritic 96 efter 29 anmeldelser. Spillet solgte syv millioner eksemplarer i løbet af de første 24 timer. Det er ny verdensrekord.

Som man kan se på billedet er rapperen Ice-T klar til Modern Warfare2

Demon's Soul

Som Uncharted 2 er Demon's Soul også en eksklusiv Playstation 3 titel. Den er endda så eksklusiv, at den faktisk slet ikke er lanceret i Europa, men kun i japan og USA. Man kan få fat i spillet fra både danske og udenlandske forhandlere, men oplaget er meget begrænset. ComOn har endnu ikke testet Demon's Soul, men rapporter fra udlandet taler om et af de sværeste og mest nådesløse spil nogensinde. Det foregår i en eventyrsetting, men i modsætning til traditionelle rollespil, så er det ikke så meget ens karakter, som en selv der bliver bedre i løbet af spillet. Spillet udfordrer hele tiden spilleren til at forbedre sine teknik og taktik for at komme videre. Man dør konstant, og det er en død med konskvenser. Hver eneste gang fjenden besejrer spilleren, mister man alle de sjæle, man har samlet, som er dem man opgraderer sin karakter med. Hvis man vil have sjælene tilbage, må man forsøge at kæmpe sig tilbage til sit afsjælede legme. Der er dog både hjælp og modspil at hente.

Spillets multiplayer er unikt. Det tillader spillere at efterlade advarsler i ens egen spilverden. Men det er ikke til at vide, om advarslerne er sande eller falske. Spillere kan også hjælpe hinanden med at besejre tilsyneladende uovervindelige fjender, men man kan ikke kommunikere for alvor. Spillere kan også bryde ind i hinandens spilverdener, likvidere hinanden og stjæle de essentielle sjæle. Det sker gnidningsløst, da de fleste Playstation 3'ere altid er online på det trådløse netværk. Når man spiller kan man se silhuetter af andre spillere der spiller deres egen version af Demon's Soul et sted i verden. Når en spiller dør, efterlad han en blodplet i ens egen verden, som viser de sidste sekunder i hans liv, hvis man aktiverer den. Det gør Demon's Soul til et pinslernes fællesskab mere end egentlig multiplayer.

Hvis man er oldschool gamer, der er vant til hovedrystende sværhedsgrad, så er Demon's Soul værd at tjekke ud. På Metacritic har det en score på 89.

Assasins Creed 2

Assassins Creed var en af sidste års største skuffelser. Spillet var gudesmukt, men ualmindelig kedeligt. Det har udviklerne gjort noget ved i efterfølgeren. Historien er mere overraskende, og spilmekanikken langt bedre. Spillet foregår i renæissancens Venedig, Rom, Firenze og Toscana. Det er danske Jesper Kyd, der står for soundtracket. Der er kun magasinanmeldelser ude indtil videre, og de er sjældent helt troværdige. Men Official Xbox Magazine giver det 9/10 og Official PS3 Magazine giver det 10/10.

Fifa 10

EA kan langt om længe løfte pokalen for den bedste fodboldsimulator. Det nye udviklingshold har en bedre forståelse for sjælen i fodbold. Blandt andet kan man bevæge sig 360 grader på banen, i stedet for at løbe i få forudbestemte løbemønstre. Det udmærker sig især ved ikke at have irritationsmomenter og frustrationsøjeblikke som tidligere spil i serien. På Metacritic har det en samlet score på 90 procent.

Man kan i øvrigt se anmeldelser og interviews med udviklerne til en del af de omtalte spil på ComOns nye gamingkanal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere