Spil er for alvor rykket ind på den storpolitiske scene. Ikke alene brugte den kommende præsident Barack Obama annoncer i Xbox 360 spil som en del af sine kampagne. Forleden måtte Sony trække Little Big Planet tilbage på grund af en potentiel Islam-konflikt, og nu er det kommet frem at Bethesda, der står bag Fallout 3 versionerer deres spil på baggrund af historiske begivenheder.
På det vigtige japanske marked er en central mission, hvor spilleren destruerer en by med en atombombe, censureret ud af spillet. Japan er den eneste nation, der er blevet bombet med atombomber, da Hiroshima og Nagasaki under 2. verdenskrig blev total ødelagt.
Spil har været genstand for politiske kontroverser siden midten af 70'erne, men det er først i det seneste år, at begivenheder i virkeligheden fører til censur af kommercielle spil.
Den alternative spilscene har en lang tradition for at søge provokation og konfrontation med spil der genskaber mordet på John F. Kennedy, Colombine High-masakren og muslimske selvmordsbombere.