Bill Gates ligger ikke søvnløs af angst for Apples nye iPad. Han mener, at netbooks er vejen frem, siger han til Bnet.
"Jeg har stor tiltro til touch og ebøger. Men jeg tror stadig på, at et miks af stylus, stemmegenkendelse og tastatur, med andre ord en netbook, vil være mainstreamproduktet," siger Gates.
Til gengæld var han ikke glad, da Apple lancerede iPhone.
"Jeg sidder ikke og tænker ´åhh Microsoft sigter ikke højt nok´, som jeg gjorde da iPhone blev lanceret. iPad er en fin læsetavle, men den har intet der får mig til at tænke, ´jeg ville ønske Microsoft havde lavet den," siger Gates.
Især i it-kredse har iPad fået en kølig modtagelse. Mange fokuserer på dens mangler og restriktioner. Endnu er der ingen udførlige test af maskinen.