Længere ventetid på Vista SP1

Selv brugere med Windows Vista Ultimate må indstille sig på at vente længe, inden de kan installere den nye Service Pack 1.

Der er dårligt nyt til alle Vista-ejere som sukker efter den nye Service Pack 1 fra Microsoft. Det har længe været kendt, at SP1 kommer over to omgange. Den første version af pakken kan kun installeres på computere med en engelsk, tysk, fransk, spansk eller japansk version af Windows. Den anden »bølge« - med understøttelse for alle 36 Windows-sprog, også dansk - kommer først med et par måneders forsinkelse.

Men selv brugere med en af de fem ovennævnte sprogudgaver af Vista skal måske vente længe på SP1, skriver digi.no. Windows Vista Ultimate understøtter de såkaldte Language Packs, hvor man frit kan installere de 36 forskellige sprog. Men det fungerer ikke med SP1. Så hvis man har installeret et af de sprog, som SP1 ikke understøtter endnu, så kan man ikke installere SP1 på computeren. Og omvendt er det heller ikke muligt at installere Language Packs under Vista, efter man har hentet SP1 ned på computeren.

Hvis man har Windows Vista Ultimate og har installeret en dansk sprogpakke, er det derfor nødvendigt at afinstallere sprogpakken, inden SP1 kan overføres til computeren. Og så må man arbejde videre med en engelsk Vista-version, indtil den danske SP1 er klar. De første meldinger fra brugerne tyder dog på, at det ikke er helt let at afinstallere sprogpakker i Vista.

Det ventes at den første bølge med SP1 i de fem hovedsprogversioner kommer midt i denne måned, hvor SP1 bliver tilgængelig for installation gennem Windows Update, mens den anden bølge først kommer i april eller maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel