BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

It-giganter går sammen om digitalt id-kort

De mange passwords skal afskaffes. Nogle af it-branchens største firmaer vil udvikle et digitalt id-kort, der skal bevise og beskytte din identitet, når du går online.

Password-problematikken er velkendt. Internettets mange tjenester og muligheder tvinger brugerne til at oprette et væld af passwords. Resultatet er, at kodeordene bliver glemt, eller at de samme passwords bliver benyttet flere forskellige steder på nettet.

Derfor vil en gruppe kaldet Information Card Foundation (ICF), der er repræsenteret ved nogle af it-branchens største virksomheder, udfærdige en id-løsning, som skal erstatte de mange brugernavne og passwords, skriver The Register.

Således vil blandt andet Google, Microsoft, Novell, Oracle og PayPal samarbejde for at udvikle de såkaldte "Information Cards" - det vil sige en online-udgave af de id-kort, der sidder i tegnebogen. Ifølge The Register kan disse kort indeholde flere forskellige niveauer af information og kan blive brugt til at logge ind på diverse websites i stedet for at benytte brugernavn og password.

På de hjemmesider, hvor der er en aldersbegrænsning, kunne identiteten for eksempel blive verificeret af sitet ved at sende en forespørgsel til en uafhængig tredjepart. Dette vil betyde en højere sikkerhed, da informationerne ikke vil blive gemt af de hjemmesider, man logger ind på.

»Vi bliver nødt til at samarbejde i en neutral stiftelse for at fremme indførelsen af denne teknologi,« siger ICF-formand Paul Trevithick til Cnet.

Du kan læse mere om it-giganternes samarbejde på ICF's hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer