Earthlink er en af de største Internet-udbydere med over 4.2 millioner kunder. Tidligere på året blev firmaet tvunget til at installere det automatiske overvågningssystem "Carnivore", som FBI har udviklet til at læse elektronisk post sendt til og fra mistænkte i kriminalsager.
FBI-systemet fungerer imidlertid ikke sammen med Earthlink's operativsystem, og firmaet måtte installere en ældre version, der førte til problemer for mange kunder.
Den nye aftale mellem Earthlink og FBI betyder, at Internet-udbyderen slipper for at installere "Carnivore" igen. Til gengæld skal firmaet selv overvåge sine kunder og udlevere post, hvis det kræves per dommerkendelse.
(Kilde: CNET)