Berlingske: Sådan bankede vi en it-afdeling i Ukraine op på lyntid

Det kræver massiv uddannelse, masser af videomøder og lidt alkohol at starte offshoring-eventyr.

Berlingske har i 262 år haft sin base i København, men sidste år flyttede mediehuset en betragtelig del af den tekniske stab til Kiev i Ukraine. Jagten på besparelser gjorde tiden moden til off-shoring.

En it-udvikler i Ukraine koster cirka det halve af en tilsvarende i Danmark, og prisforskellen på en dansk og en ukrainsk konsulent er endnu større.

“De fem-seks konsulenter, som vi udfasede i København, betød at vi næsten kunne finansiere 25 udviklere i Kiev,” fortæller Jesper Bagger, der er projektchef hos Berlingske Media.

Han fik sidste år til opgave at etablere en afdeling i udlandet, som kunne varetage udviklingen af websider og CMS for Berlingske og underskoven af regionale og lokale aviser. Oven i hatten skulle den outsourcede afdeling også udvikle mobile apps til det danske mediehus og de aviser i Polen, Holland og Norge, som Berlingskes moderselskab, Mecom, også ejer.

Kravene var klare. Der skulle skabes en afdeling, som inden for ét år kunne tjene sig hjem.

“Det er langt fra en moden organisation endnu, men der er blevet leveret masser af resultater. Alligevel er der mange forretningsudviklere i vores hus, som er utålmodige og synes, at det går for langsomt, og at der er for mange fejl i det, der bliver leveret. Men det hænger egentlig ikke sammen med, at vi har slået os ned i Ukraine. Det er mere et spørgsmål om, at vi har skullet en opbygge en hel ny organisation med en masse nye procedurer,” siger Jesper Bagger.

Han kan se tilbage på et år, hvor afdelingen i Ukraine har medvirket til 100 nye apps og relanceringer af masser af sider som B.dk, Dinby og en betalingsudgave af BT. Afdelingen i Kiev tæller nu cirka 35 mand.


Hvorfor nearshoring?

Jesper Bagger har erfaring fra oursourcing fra sit forrige arbejde hos Tieto (tidligere TietoEnator), der havde udviklingsafdelinger længere mod øst.

Hvorfor valgte i at placere jer i Ukraine i forhold til for eksempel Indien eller Sydamerika?

“Det var flere ting, der afgjorde det. Når man skal lave it til et nyhedshus, så kræver det, at man har paratheden til at rykke hurtigt. En anden årsag er, at vi gerne ville bevare en tæt forbindelse til Danmark,” fortæller Jesper Bagger

Men har man ikke lige så meget - eller lidt - forbindelse til Danmark, om kontoret ligger i Ukraine frem for Indien?

“Jo, det kan du sige, men vi har også valgt at rejse meget mellem de to destinationer for at forankre dem, og det er trods alt billigere at sende folk mellem Kiev og København. Og så er mentaliteten i Kiev også næsten så vestlig som i Danmark,” siger Jesper Bagger, der fik hjælp af det danske firma Ciklum til at slå sig ned i Ukraine.


Lad dem drikke sig fulde

Der skal mere end besparelser til at gøre outsourcing-eventyr lykkeligt. Det er essensielt, at samarbejdet på tværs af grænserne fungerer, og at der etableres medejerskab til produkterne.

Hos Berlingske har man forsøgt at sikre den tætte forbindelse med massiv rejseaktivitet og synlig tilstedeværelse på destinationen. Op til deadlines er hele teams trukket fra Kiev til København i flere uger. Der er holdt ugentlige videomøder, og de to destinationer kan konstant se levende billeder fra kollegaerne flere tusinde kilometer væk.

“Det handler jo også om noget så basalt, som at lade folk drikke sig fulde sammen. At lade dem fejre deadlines og successer sammen. Det er med til at nedbryde barrieren mellem “dem” og “os”,” siger Jesper Bagger.

Han har også tænkt meget over, hvor meget hensyn han skulle tage til forskellen mellem mentaliteten på de to forskellige destinationer.

“Jeg har spekuleret meget over, om jeg skulle fastholde en dansk lederstil, hvor man uddelegerer meget ansvar og forventer at de ansatte lever op til ansvaret, eller om jeg skulle tilpasse mig de lokale traditioner. Jeg kan nu klart anbefale, at man fastholder en dansk ledelsesstil, men man skal bare ikke forvente, at der altid bliver levet op til ansvaret,” siger Jesper Bagger.

I stedet skal man være parat til at statuere nogle eksempler en gang i mellem og uddele advarsler, mener projektchefen og tilføjer, at nogle af ukrainerne har en meget fri fortolkning af faste mødetider om morgenen.


Vi lærer af hinanden

Både danskere og ukrainere har været på skolebænken.

"Når man vil opbygge en afdeling så hurtigt, så er det nødvendigt med masiv uddannelse," fortæller Jesper Bagger.

Der er gennemført uddanelse i alt fra Scrum, engelsk og coaching.

Der er tale om en stor videnoverførsel i forbindelse med sådan et projekt. Er den envejs eller kan ukrainerne også lære jer noget?

"Den går begge veje. Vi lærer også meget af dem. Vores ukrainske chef ansatte for eksempel en smadderdygtig scrum-ekspert, som straks påpegede, at det vi havde gang i, ikke var agilt. Kravene var ikke udformet rigtigt, og det måtte vi så lave om. Der er også andre eksempler på, at vi lærer af dem. For eksempel har vi aldrig haft en decideret test-afdeling, og det er et område, som de er ret stærke i" siger Jesper Bagger.

Han er overvejende tilfreds med hele projektet.

“I forhold til it-udvikling kan man aldrig sige, at tingene er som de skal være. Der er altid mulighed for at forbedre og gøre tingene på nye måder. Så selvfølgelig er alt ikke fryd og gammen, og hvis der er andre, som har outsourcet, der påstår det, så ville jeg være meget skeptisk," sagde Jesper Bagger og skimtede rundt i lobbyen.

Jesper Bagger talte om sine erfaringer med nearshoring ved et arrangement, som brancheforeningen IT Branchen i går afholdt i Carlsbergs lokaler i Valby. Saxo Bank, Systematic, FDC, Area9, Sciencesoft, SEB og Nordea delte også deres erfaringer. Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere