Bestyrelserne for det sydsjællandske elselskab SEAS-NVE og indholdsleverandøren Dansk Bredbånd har netop her i eftermiddag godkendt en sammenlægning af bredbåndsaktiviteterne i de to selskaber. Dermed er det planen at sætte turbo på udrulningen af fibernetværk i Danmark og skabe en dansk bredbåndsgigant. .
Ved sammenlægningen bliver SEAS-NVE aktionær i Dansk Bredbånd, og SEAS-NVE Bredbånd bliver et datterselskab i Dansk Bredbånd koncernen.
»Det er en væsentlig styrkelse af den markedsposition vi har i dag - vi får en ny stærk aktionær med et markedsområde på 380.000 husstande, og det er en stadfæstelse af vores i forvejen stærke position på markedet, så vi nu ikke bare står stærkt på Fyn, men også på Sjælland,« siger administrerende direktør Kim Sonne til ComON.
Kunderne hos SEAS-NVE vil mærke det ved, at de i løbet af kort vil få mulighed for at købe både IP-telefoni, IP-tv og bredbånd af Dansk Bredbånd koncernen.