Medieorganisationer kritiserer censur og teknologi-fokus

Medieorganisationerne holder deres eget topmøde i Geneve i denne uge og kritiserer at kontroversielle emner som mediefrihed bliver overset på det officielle FN-møde.

Parallelt med det officielle FN-topmøde i Geneve har en række medieorganisationer arrangeret deres egen konference - World Electronic Media Forum - som sætter fokus på mediernes undertiden meget trange kår i informations-samfundet.

Konferencens arrangører kritiserer, at kontroversielle emner som mediefrihed ikke er sat på agendaen under det officielle topmøde, der betegnes som »en konference om landbrug uden landmænd«.

Electronic Broadcasting Union (EBU) er også utilfreds med konferencens fokus på teknologi fremfor kulturelle og sociale spørgsmål.

»Vi har argumenteret til hudløshed at de vigtigste elementer i informationssamfundet er "information" og "samfund", og ikke teknologi, der alligevel ikke er tilgængelig for udviklingslandene,« siger EBU-talsmand David Lewis.

Radio, som kan køre på batterier eller trækkes op med håndkraft, og fjernsyn er fortsat de vigtigste aktører i informationssamfundet som producenter og distributører af information, mener han.

Mediekonferencens deltagere har formuleret fem punkter, som bl.a. slår fast at anvendelsen af kommunikations-teknologi ikke er et formål i sig selv. Det er blot en ny metode til at sprede informationer. Fremtiden er ikke kun "online", og radio- og tv-mediet vil også fremover have stor betydning.

Den inviduelle kommunikation har sine begrænsninger, og nettets muligheder for at samle informationer kan aldrig erstatte mediernes rolle som informations-formidlere, hedder det i erklæringen.

Ligesom de fleste europæiske lande deltager Danmark kun på ministerniveau i topmødet. Danmark er repræsenteret af undervisningsminister Ulla Tørnæs på FN-mødet i Geneve.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren