Fremtiden for det elektroniske rejsekort afgøres først om 14 dage.
I et åbent samråd i sidste måned gjorde transportminister Hans Christian Schmidt det ellers klart, at han ikke ville acceptere flere udsættelser af rejsekortets ibrugtagen på landsplan.
Transportministeriet oplyser nu, at der først kommer en afgørelse om 14 dage.
I dag skulle konsortiet East-West Denmark ellers havde givet ministeren håndslag på, at rejsekortet inden udgangen af 2012 bliver en landsdækkende realitet - dog i en halvfærdig version. Ellers truer ministeren med, at sløjfe kontrakten med en tekniske leverandør allerede i år. Ministeren har fået konsulenthuset Gartner til at vurdere den tekniske løsning. Konsulenterne har konstateret, at løsningen selv i den halvfærdige version bør kunne sættes i gang inden for fristen i 2012.
På det åbne samråd i sidste måned kom det frem, at samarbejdet mellem det fællesejede Rejsekortet A/S og de tekniske leverandører hos East-West Denmark er gået i hårdknude.
Rejsekortssystemet har allerede kostet 700 millioner kroner og udsat flere gange.