Sidste år nedlagde et krigsskib i Frederikshavn et lokalt mobilnet, kunne ComON afsløre forleden. Den heftige støjforurening, hvor frekvenssignaler skaber forstyrrelser, er dog i højere og højere grad et særsyn end hverdag.
Det melder IT- og Telestyrelsens støjkontor, der har lavet en intern optælling af antallet af klagesager, de modtager fra ulykkelige danskere med flimrende fjernsyn eller anden forstyrret elektronik.
For fire år siden henvendte omtrent 600 danskere sig til støjkontoret, men sidste år var tallet faldet til omtrent 400. Faldet er ikke en tilfældighed, men en generel tendens, vurderer kontorchef Per Christensen fra IT- og Telestyrelsen.
"Vi modtager generelt færre klager over forstyrrelser," fortæller Per Christensen.
Digitalt udstyr er bedre
Tendensen kan skyldes to ting, vurderer kontorchefen. For det første arbejder internationale eksperter konstant på at afsætte spektrum i luftlagene, så forskelligt radioudstyr ikke forstyrrer hinanden. Også producenterne af tv og radioer, eksempelvis, bliver bedre til at skabe produkter, der støjer mindre og samtidigt er mere immunt over for støjforurening.
En anden årsag er, at vi i stigende grad køber elektronik med digitalt sendeudstyr, der er langt bedre til at håndtere støjforurening end det gamle analoge grej.
"Digitalt udstyr er mere immunt over for forstyrrelser," siger Per Christensen.
Fordelen ved digitalt udstyr er, at det er meget bedre til at sortere i støjen, der altid bølger gennem luften. Udstyret kan altså udvælge ét signal og så ignorere alt andet.
Det er også derfor, at moderne, digitalt radioudstyr ikke skratter, når det har opfanget forkerte frekvenser. Det fravælger blot støjen og bliver tavs.
"Vi har helt sikkert få færre klager, siden vi er gået over til digitale sendesignaler," forklarer ingeniør Henry Galle Stech fra styrelsens tekniske kontor.
Tv-flimmer et stort problem
Han forklarer, at de fleste sager, der ender hos telestyrelsens støjkontor, dog stadig drejer sig om hr. og fru Danmark, der pludselig ikke kan se fjernsyn. De forstår ikke, at deres tv pludselig flimrer og ringer så ind til IT- og Telestyrelsen.
"Vi spørger så ind til, hvad problemet er. Vores støjfolk har meget stor erfaring, så meget hurtigt finder de ud af, om det er en mulig forstyrrelse. Hvis der er den mindste tvivl, så kommer vi ud og kigger på det. Men det kan også være noget andet, der skaber problemer. Måske har de for mange setup-bokse sat til, eller der ligger for mange kabler. Det kan også være, at antennen kigger på den forkerte tv-antenne. Det kan være, deres installation måske har virket i 20 år, men at den pludselig ikke virker. Det kan være, at den har peget på den gamle analogsender, men nu, hvor det vi er gået over til det digitale signal, så er det bedre, hvis de peger på en anden sender," forklarer Henry Galle Stech.
Når problemet er basalt, altså blot drejer sig om at få styr på kabler eller lignende, så rykker teknikerne ikke ud. Småproblemer må danskerne selv betale en antennetekniker for at håndtere. Men andre gange ligger en forklaring på flimmeret ikke lige for. Så rykker støjpersonalet ud. Ved hjælp af deres erfaring og pejleudstyr forsøger de så at finde støjkilden. Det lykkedes dog ikke altid.
Også lamper kan støje
Der findes basalt set to støjkilder. En meget almindelig støjer er "EMC", altså elektromagnetisk kompatibilitet. Det er ganske almindelig elektronik, såsom lamper, radiatorer og ovne, der udsender støj, når det skaber små gnister. Elektronik, eksempelvis en boremaskine, er altid leveret med filtre, der skal afskærme frekvensstøjen. Men hvis et filter går i stykker, måske efter mange års brug, så kan elektronikken begynde at forstyrre andre installationer, eksempelvis fjernsynet.
Andre støjkilder kan være radioudstyr, der ikke lever op til reglerne. Et eksempel, som støjkontoret er stødt på, var sendeudstyr, der sørgede for, at man kunne se den samme film fra en DVD-afspiller eller en harddisk på flere fjernsyn i hele huset uden kabler. Dette udstyr er ikke ulovligt, hvis det benytter sig af de licensfrie signaler. Men i et tilfælde havde en person importeret en bunke sendebokse, der ikke bar CE-mærket og altså ikke levede op til de europæiske regler. Resultatet var, at boksene ude i de danske hjem forstyrrede andre sendesignaler.
Atmosfæren kan spille et puds
Et mere kuriøst eksempel på frekvensforurening sker fra tid til anden, når der er bestemte atmosfæriske forhold, der gør, at sendesignaler fragtes længere gennem luften langs jordoverfladen end normalt.
"Nogen gange kan man, endda i København, høre tyske FM-radiokanaler. Det er specielt på varme sommeraftener, hvor der nogen gange er en bestemt temperatur og fugtighed i luften, der gør, at FM-signaler ryger længere end normalt. Det har vi svært ved at gøre noget ved," siger Henry Galle Stech, der tilføjer, at også tyskerne må døjes med danske stemmer i luften.
IT- og Telestyrelsen kan vælge at udstede påbud for at sikre det danske luftrum fri for støj. Nogen gange melder de også forureneren til politiet, som de gjorde ved Forsvaret, der ulovligt brugte repeatere på deres skibe. Så langt går IT- og Telestyrelsens embedsmænd dog sjældent.
"Vi forsøger at få de to parter til at snakke sammen for at finde en løsning, og det fungerer meget godt. Det er meget sjældent, at der sker et påbud," forklarer Henry Galle Stech.
Nogle sager kan redde liv
Nogle sager er vigtigere end andre: Dem, der kan redde liv. Disse opgaver prioriterer IT- og Telestyrelsen højt. Opgaverne påbegyndes straks, og målet er, at de løses hurtigst muligt og inden for 24 timer. Det betyder, at teknikerne fra tid til anden må ud en sen aften eller tidlig morgen. De livsvigtige sager kan eksempelvis dreje sig om søfartens kanal 16 i VHF-båndet.
"Kanalen bruges til nødopkald, og hvis den forstyrres, så er det ikke sikkert, at nødopkald, eksempelvis fra en lystsejler, bliver opdaget," forklarer kontorchef Per Christensen.
Disse sager er dog få, under 20 om året. Forstyrrelser kan også opstå, når eksempelvis en sender i en redningsvest pludseligt bliver defekt. Så må Søværnets Operative Kommando ud med helikopteren og pejle sig ind på senderen, og eventuelt bagefter støjkontorets personale.
"Dem er vi meget skarpe på at få løst," siger Per Christensen.
Spørgsmålet er, hvordan tv-seeningen vil gå fremover. Tv-selskaberne YouSee og Boxer frygter, at det kommende LTE-net i 800 MHz-båndet vil forstyrre nogle af deres kanaler. Dét kan dog først eventuelt blive et problem om to år, fra den 1. januar 2013, hvor det nye LTE-net efter planen skal have lov til at sende.
