Strømforbrug til computere tredobles inden 2030

I de kommende år vil strømforbruget til verdens elektroniske apparater blive tredoblet, advarer ny rapport.

Selvom it-branchen i øjeblikket forsøger at markedsføre sig selv som »grøn« så ser virkeligheden noget anderledes ud. Ifølge en ny rapport fra International Energy Agency (IEA) vil strømforbruget til computere og anden forbrugerelektronik blive fordoblet frem til 2022 og tredoblet frem til 2030, hvor det årlige strømforbrug til elektronik vil ligge på 1.700 terawatt-timer. Denne stigning svarer til det samlede elforbrug i alle private hjem i USA og Japan i dag.

IEA har regnet sig frem til at det vil koste private husholdninger verden over 200 milliarder dollar i ekstra strømregninger og kræve nye kraftværker med en samlet kapacitet på 280 Gigawatt.

Det stærkt stigende strømforbrug skyldes ikke mindst, at vi får stadig flere computere, mobiltelefoner og andre elektroniske enheder i hjemmet. Inden for de næste syv måneder ventes antallet af personlige computere at overstige én milliard.

Elektroniske enheder står i øjeblikket for 15 pct. af elforbruget i de private hjem, men denne andel ventes at stige kraftigt. Der er allerede over to milliarder tv-apparater, mere end tre milliarder mobiltelefoner og 5,5 milliarder eksterne strømforsyninger.

Rapporten Gadgets and gigawatts konstaterer at elforbruget til hjemmeelektronik kunne halveres ved at udnytte den strømbesparende teknologi, der allerede findes i dag.

Der er allerede stort pres på producenterne for at sænke strømforbruget - ikke for at skåne miljøet, men for at forlænge batterilevetiden i de mobile enheder.

»Mange mobile enheder er allerede betydelig mere energieffektive end andre enheder som bruger en almindelig strømforsyning. Producenterne lægger stor vægt på at udvikle produkter med begrænset strømforbrug, fordi batterilevetiden er et vigtigt salgsargument,« siger IEA-chef Nobuo Tanaka.

Han mener at verdens regeringer skal lægge pres på industrien for at få udviklet mere energi-effektive produkter. Ellers vil den stigende globale efterspørgsel efter alle former for elektronik modvirke alle forsøg på at sænke CO2-emissioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere