Mobilt Wimax får europæisk debut

I går åbnede Europas første netværk efter den trådløse standard IEEE 802.16e, også kendt som mobilt Wimax.

Europas første trådløse bredbånd baseret på mobilt Wimax har set dagens lys i Amsterdam. Det er den hollandske operatør Worldmax, der har sikret sig en national og eksklusiv licens til trådløst bredbånd i 3,5 GHz-båndet, skriver digi.no.

I første omgang vil det mobile Wimax-net være begrænset til Amsterdam centrum, men målet er, at dækningen skal række ud til hele Holland i løbet af nogle år.

Worldmax har ydermere meldt ud, at de vil udfordre de nuværende 3G og de kommende 4G-tjenester fra teleoperatører som KPN, Vodafone og T-Mobile.

I USA er der allerede gang i mobilt Wimax. Ifølge Cnet lancerede Sprint Nextel sit første kommercielle, mobile Wimax-net i september sidste år. I første omgang gælder det Baltimore, men inden udgangen af 2008 skal også Chicago og Washington have glæde af mobilt Wimax.

Prisen for det hollandske Wimax-initiativ er 20 euro om måneden, hvilket svarer til cirka 150 danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer