I Kina har man fundet et middel imod afhængighed af onlinespil hos blandt andet børn. Elektrochok. Behandlingen fortsætter, indtil de aldrig vil spille et spil igen. Det skriver USA Today.
Elektrochokterapien bliver brugt på børn helt ned til 12-årsalderen på det centrale militærhospital i Beijing. Og ifølge USA Today, kan de børn, der er blevet interviewet, ikke få nok. En teenager fortalte således, at det først er efter, han blev en del af elektrochokprogrammet, at han har været i stand til at sove for første gang
Ifølge doktor Tao Ran, der leder Kinas første internetafhængighedsklinik, pjækkede børnene fra skole, fordi de brugte alt deres tid på spil og chat. De led af depression, nervøsitet, frygt, modenstræben mod at samvirke med andre, panik, søvnbesvær, rysteture og følelsesløshed i hænderne.
Behandlingen inkluderer 30-volt strøm tilført kroppen på prespunker og portioner lavet på en hemmelig opskrift, der bliver skudt direkte i blodet for at afbalancere hjernen og til slut akupunktur.
Ifølge doktor Tao er de langsigtede effekter af behandlingen generelt succesfulde, men det er ikke let at holde patienterne fra igen at overgive sig selv til internettets store fristelser.