QuickTime 6 klar men frigives ikke endnu

Licensproblemer forsinker frigivelsen af QuickTime 6 med fuld MPEG-4 understøttelse.

Apple har på den igangværende QuickTime Live! messe meddelt, at de nu har QuickTime 6 klar til frigivelse, men vi må desværre vente lidt endnu, før vi kan opleve bl.a. MPEG-4 understøttelse.

QuickTime 6 blev vist frem under Phil Schillers keynote tale, men da Apple ikke er tilfredse med licensbetingelserne vedrørende MPEG-4, vil man vente med at frigive QuickTime 6 til betingelserne bliver acceptable.

MPEG-LA, der ejer de fleste patenter i MPEG-4 teknologien, kræver, at der skal betales royalties fra virksomheder som Apple, der leverer produkter indeholdende MPEG-4 codec'et samt fra virksomheder, der benytter MPEG-4 til streaming, hvilket formatet er meget egnet til.

Apple vil gå med til at betale royalties for at distribuere selve MPEG-4 codec'et, men de mener ikke, at MPEG-4 vil få den store succes, hvis også leverandører af MPEG-4 video skal betale for at benytte formatet.

QuickTime 6 er ellers den første komplette MPEG-4 løsning, men der understøttes også Advanced Audio Coding (ACC), som Apple mener er den næste generation inden for lydformater, og så er der understøttelse af CELP, ISMA 1.0, MPEG-1, MPEG-2, Flash 5 og DVC Pro (PAL).

Udseendet på QuickTime 6 er også blevet forbedret, og Favorites delen skulle være nemmere at bruge end i QuickTime 5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere