Samtidig med at Nokia lancerede tre nye modeller med Symbian^3, kommer der også en ny version af producentens Qt Software Development Kit, hvilket i forenklede termer kan beskrives som en sammensætning af værktøj for udviklere. Ifølge Nokia vil mængden af koder, der kræves for at skabe mobilapplikationer til Symbian-mobiler i visse tilfælde kunne reduceres med op til 70 procent.
Samme værktøj skal også kunne anvendes til at tilpasse programmerne, så de kan fungere med andre kommende systemer, såsom MeeGo.
For yderligere at drive programudviklingen, som har været Nokias store svaghed i forhold til Apple og Google, gør man det nu gratis for udviklere at underskrive (signere) Java- og Symbian-programmer.
Den nyligt lancerede X3 var en mobil med den nye S40-brugergrænseflade, hvor man kombinerer almindelige knapper med en trykfølsom skærm. For den type af mobiler lancerer Nokia nu også et særskilt udviklingsværktøj, som kan findes lige her.