CBB Mobil raser mod forslag om abonnement-binding

Et forslag fra Konkurrencestyrelsen om at give teleselskaberne mulighed for at binde deres kunder til et helt års abonnement vækker vrede hos lavprisselskabet CBB Mobil.

Lavprisselskabet CBB Mobil kalder det for genindførelse af stavnsbåndet, når Konkurrencestyrelsen foreslår, at teleselskaberne fremover skal kunne forlænge bindingen på de mobilabonnementer, de tilbyder kunderne.

I sidste uge kunne Børsen Online fortælle, at Konkurrencestyrelsen i en endnu ikke offentliggjort konkurrenceredegørelse vil foreslå, at mobilselskaberne fremover kan binde deres kunder i op til 12 måneder mod seks måneders binding i dag. De danske forbrugere har i reglen svært ved at sige nej til meget billige telefoner, selvom de samtidig binder sig for dyrere abonnementer.

CBB Mobil mener, at en forlænget bindingsperiode reelt betyder, at kunderne fratages deres mulighed for at skifte operatør og få billigere priser.

»Det er en dårligt skjult hemmelighed, at de store operatører i årevis har brugt mange ressourcer på at lave lobbyarbejde for at forlænge bindingsperioden. Jeg gik sådan set og troede, at Konkurrencestyrelsen var nedsat for at gøre markedet mere konkurrencepræget og gennemskueligt. Med en fordobling af bindingsperioden fjerner man reelt kundernes mulighed for at handle billigt og genindfører en praksis - stavnsbåndet - der ellers mig bekendt blev afskaffet tilbage i 1788,« lyder det fra Teddy Søgaard Pedersen, der er administrerende direktør i CBB Mobil.

Teddy Søgård Pedersen mener, at en forlængelse af bindingsperioden vil have den konsekvens, at priserne på tale og tjenester vil blive holdt kunstigt oppe, så kunderne i virkeligheden ender med at betale en høj pris for deres nye, 'billige' telefon.

»Selvom kunderne med en fordobling af bindingsperioden skulle kunne købe en telefon for en krone hos et stort selskab, er det langt fra sikkert, at kunden sparer noget som helst,« siger CBB-direktøren.

Teleanalytiker Torben Rune fra konsulentvirksomheden Netplan giver til en vis grad Teddy Søgaard Pedersen ret, idet han ser bindingsperioder ved mobilabonnementer som en kompensation for manglende kundeloyalitet.

»Det er først og fremmest den uklarhed, der ofte er omkring vilkårene i abonnementsaftalerne, der er med til at hindre konkurrencen på mobilmarkedet. Det burde være et krav fra forbrugerne, at der er mere klar information om vilkårene for at tegne et mobilabonnement,« siger Torben Rune til ComON.

Samtidig erkender han, at udviklingen af ny teknologi hænger sammen med priserne på mobiltelefoner og dermed abonnementsperioderne.

»Hvis priserne på mobiltelefoner med de nyeste teknologier er høje, så er forbrugerne længere om at tage disse nye teknologier til sig. Derfor har de billige telefoner sammenkoblet med abonnementsaftaler en væsentlig rolle i udviklingen. Mere ideelt ville det være, hvis selskaberne - i stedet for at binde deres kunder - tilbyder mere attraktive abonnementsløsninger. Det kunne ske, hvis mobilselskaberne begyndte at spørge deres kunder, hvilke ønsker de egentlig har til deres mobilløsninger,« vurderer Torben Rune.

Konkurrencestyrelsen har ikke ønsket at udtale sig yderligere i sagen før deres konkurrenceredegørelse bliver offentliggjort i løbet af sommeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel