Du kan ikke stole på Google

Søgemaskinen Google finder ikke det på nettet, som man kan forvente af en søgemaskine. Det mener den norske søge-ekspert Roar Eriksen.

Google er en af de hyppigst benyttede søgemaskiner på nettet. Men Google er ikke nogen god søgemaskine. Den er blot den bedste blandt mange dårlige søgemaskiner. Det siger den norske søgeekspert Roar Eriksen, som har arbejdet som konsulent for Google, til internet-avisen digi.no.

Google lader i øjeblikket surfere lede mellem 4285 millioner websider. Men Roar Eriksen mener ikke, at man kan være sikker på at finde det man søger. Kun 75 procent af Googles indeks er faktisk sider, hvor søgeordene er genkendt, og Google kan ofte ikke finde ord på sider, som er indekseret.

Roar Eriksen har med sit firma Online Services foretaget stikprøver på norske websider. Han er ikke imponeret over resultatet.

»Vi har lavet stikprøver med 2000 norske web-sites og Google manglede 400 af dem fuldstændigt. Når Google så heller ikke finder alt på de websteder, den finder, skyder jeg på, at Google kun finder 60 procent af internettets informationser,« siger Roar Eriksen til digi.no.

Googles "spider" - det program der afsøger nettet for indhold - er Roar Eriksen heller ikke begejstret for.

»Den stopper op på sider, som vælges gennem Javascript-menuer. Dette samme gælder Flash-sider, og den er heller ikke perfekt, når den møder sider med frames. Det betyder, at den går glip af vældigt meget,« fortæller Roar Eriksen.

Han mener også, at den omfattende snyd på Google er et lige så stort problem som dårlig dækning.

»Google praler med, at de luger ud blandt folk, som forsøger at snyde med teknikker som linkfarming og cloaking. Men det passer ikke, for du masser af snydesider på Google, som leder dig videre til indhold, du ikke har bedt om,« siger han.

"Link Farming" er den teknik, som web-masters bruger, når de laver organiseret linksudveksling. Nogle søgemaskiner, eksempelvis Google, indekserer nemlig web-sider i rang efter hvor mange andre sider, der linker til den givne side.

"Cloaking" er en teknik, som web-sites bruger for at lade en søgemaskine indeksere én side, mens besøgende på sitet får vist en anden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere