3 angriber IT- og Telestyrelsen

IT- og Telestyrelsen gav i november teleselskabet 3 påbud om at overholde reglerne om bindingsperioder på mobiltelefoner. Nu svarer 3 igen ved at indbringe sagen for Teleklagenævnet.

Teleselskabet 3 er stærkt utilfreds med IT- og Telestyrelsen, der i november gav 3 påbud om at overholde reglerne om bindingsperioder på mobiltelefoner.

Den afgørelse har 3 nu indbragt for Teleklagenævnet. Advokat for 3, Axel Kierkegaard, mener, at der ikke er hjemmel for sådan et påbud i udbudsbekendtgørelsen. Abonnementet kan nemlig godt opsiges. Det er først, hvis forbrugeren ønsker at åbne SIM-låsen, at 3 stiller krav om et gebyr.

»Med vort tilbud til forbrugerne med SIM-lås i 12 måneder får forbrugerne telefonerne til en meget fordelagtig pris. Faktisk viser beregninger, at lægges prisen på et 6-måneders abonnement sammen med prisen for åbning af telefonen, så er det stadig billigere end nyprisen for en telefon uden noget abonnement. Så man kan stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er forbrugernes interesse, IT- og Telestyrelsen varetager her,« siger Jesper Weng, administrerende direktør hos 3 Danmark.

I begyndelsen af november gav IT- og Telestyrelsen et påbud om at overholde bindingsreglerne for mobiltelefoner, så kunderne kun bindes til telefonen i seks måneder. I september fik 3 ellers tilladelse fra Konkurrencestyrelsen til at låse kundernes mobiltelefoner i 12 måneder. Men IT- og Telestyrelsen mente, at 3's vilkår reelt også bandt kunderne til abonnementet, da SIM-låsen kun kan låses op mod et gebyr.

Jesper Weng påpeger, at 3 handlede med udgangspunkt i Konkurrencestyrelsens tilladelse:

»Vi vil gerne høre Teleklagenævnets vurdering i denne sag,« siger Jesper Weng.

3 står til at tabe millioner af kroner, hvis ikke de kan binde kunderne i 12 måneder. Tilladelsen fra Konkurrencestyrelsen gav nemlig 3 mulighed for at sælge deres telefoner 4000 kroner billigere. Derfor kan det være dyrt for 3, hvis de ikke får mulighed for at tjene pengene hjem igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere