Det vil nærme sig katastrofen for onlinemedier og webshops, hvis de ikke kan bruge cookies til at målrette reklamer og spore kunderne.
Sådan lyder meldingen fra medie- og annoncebranchen.
"Danske medier - alle medier - ville miste en hel masse, hvis vi ikke kunne bruge cookies. De er en væsentlig del af det digitale økosystem," siger Michael Chabert, nordisk ansvarlig for bannerfirmaet Specific Media.
"Det er specielt affiliate-programmer og annoncenetværk, der vil lide, hvis cookies blev afskaffet," siger Peter Loell, director ved mediebureauet OMD.
Men nogle hjemmesider vil måske sagtens kunne afskaffe cookies og alligevel tjene penge - faktisk med større kommerciel succes end i dag. Det mener Søren Storm Hansen, en dansk blogger om internet og medier. De store webmedier bør udnytte den kommende cookie-bekendtgørelse til at gentænke deres relation til deres læsere, er hans budskab. Ved at etablere et fælles login, hvor brugerne har oplyst profil og interesser, kan de tilbyde endnu bedre reklamer end i dag.
"Vi vil i virkeligheden gerne have reklamer. Det er relevant information, vi gerne vil have," mener Søren Storm Hansen, der har fulgt den danske mediebranche tæt siden 90'erne.
En cookie er basalt set en tekst-stump, som en hjemmeside lægger ind i den besøgendes browser. Det er altså ikke et spyware-program, som nogen fejlagtigt tror. Der findes forskellige former for cookies. Førsteparts-cookies kan udelukkende læses af den hjemmeside, der har lagt cookien ind i browseren. En tredjeparts-cookie er til gengæld indstillet til også at kunne læses af andre hjemmesider. Det er meget normalt, at en hjemmeside lagrer over 20 cookies ved et besøg. Nogle af dem hjælper til at læse siden korrekt, eksempelvis sprog-indstillinger eller formularinformation. Der er forskel på, hvor længe en cookie gemmes i browseren, men brugeren kan næsten altid vælge at rydde browseren for cookies. Nogle cookies, eksempelvis et Local Shared Object (LSO), også kaldet Flash Cookies, kan brugeren ikke selv slette i de almindelige browserindstillinger. ComON har ikke kendskab til danske firmaer, der bruger Flash Cookies, men i USA er de mere udbredte. Blandt andet Disney har brugt dem.
ComON har undersøgt tre forskellige scenarier, hvor hjemmesider bruger cookies og spurgt kilder i branchen, om der findes alternativer.
Sporings-cookies gør reklamer målrettedee
For Specific Media er deres sporingscookies altafgørende. Det amerikansk-baserede firma er blandt dem, der er længst fremme i forhold til at bruge cookies til at spore websurfere og servere målrettede bannere for dem. I alt betjener Specific Media 150 danske sites. Når en dansker besøger et bilsite, eksempelvis og efterfølgende hopper over til et andet medie, så kan Specific Media ved hjælp af en lagret cookie registrere, at den besøgende er interesseret i biler - og derfor vise en bilreklame. Dermed bliver reklamen mere værdifuld. Specific Media lagrer deres cookies i et år. Derfor kan firmaet - medmindre brugeren selv rydder browseren for cookies - sammensætte en ret specific profil for den besøgende.
Det er netop disse 3. parts-cookies, som ofte florerer i den offentlige debat. De besøgende får lagt en cookie ind fra et firma, som de ikke kender, og det vækker derfor ekstra mistro hos bekymrede websurfere. Specific Media har længe fulgt debatten, og den nordiske ansvarlige, Michael Chabert, kalder den berettiget.
"I udgangspunktet er diskussionen helt korrekt. Der skal skabes større transparens for forbrugerne," erkender Michael Chabert.
Han er ikke bekymret over, at der fra den 25. maj vil være et lovkrav om både oplysning og brugersamtykke til websurferne. Han siger, at der ikke er noget alternativ til deres cookie-sporing. Det er både i firmaernes og forbrugernes interesse, at Specific Media lagrer deres sporings-cookies, og han kan derfor ikke forestille sig, at hans forretning vil gå nedenom og hjem.
"Forbrugeren ville blive mødt med tilfældige bannere, hvis vi ikke kunne bruge cookies. Jeg føler personligt, at det er mere relevant for mig at blive mødt af en bilreklame end en reklame for hygiejnebind," siger Michael Chabert.
"Vi tænker slet ikke på alternativer, for det ville være ret besværligt. Ikke bare for os, men for hele branchen. Så nej, vi har ikke nogle alternativer. Og det tror jeg heller ikke, at der er andre, der har," siger han.
Cookies er vigtige for at spore effekt
Et andet område, hvor cookies er altafgørende, er reklamefinansierede websites. Et meget nærværende eksempel er, at hvis du klikker på et banner her på siden, så tjener ComON penge. Det måles hved hjælp af cookies. Det er dog muligt at undgå cookies ved at indsætte en særlig banner-url, som kan bruges til at spore, hvor mange gange bliver loadet. Løsningen kommer dog til kort - eller bliver meget besværlig - når man skal måle, hvor længe den besøgende bruger tid på annoncørens site. Det er også praktisk taget umuligt at måle, om bannerklikkeren senere køber en vare på annoncørens site. Det er særligt vigtigt for den voksende branche af affiliate marketing-sider, hvor kun køb giver annoncekroner. Dermed ville en cookie-fri verden også være noget nær en affiliate-fri verden.
"Tracking af annoncer og affilliate-programmer ville ryge væk," siger Peter Loell fra OMD.
"Jeg tror ikke, at det kan løses ved at bruge særlige url'er. Så kan vi ikke se om det er en robot eller menneske, som henter siden, og så er det en meget dyr løsning," siger han.
Det gælder specielt små og mellemstore sites, som ville have svært ved at leve uden affiliate-programmer og annoncenetværk, vurderer Peter Loell. Han mener desuden, at Facebook og Google i store træk vil kunne klare sig bedre i en cookie-fri verden. Og så påpeger han, at amerikanske virksomheder godt har lettere ved at slippe for de restriktive cookie-regler, fordi de europæiske myndigheder har sværere ved at gennemtvinge reglerne for dem.
"De helt store danske websites vil også kunne omstille sig i et eller andet omfang alene på grund af deres dækning og deres ressourcer," vurderer Peter Loell.
Kan medier etablere login i stedet for cookies?
Nogle har altså svært ved at forestille sig et liv uden browseren fyldt med cookies. Det har Søren Storm Hansen ikke. Han foreslår, at den veletablerede danske mediebranche udskifter cookie-sporing med et fælles loginsystem.
"Webstederne skal give os noget, før vi gider. Medierne skal altså vise os, at det er til vores egen fordel, hvis vi logger ind," siger Søren Storm Hansen, der har skrevet et blogindlæg om sin holdning.
Hans grundlæggende budskab er, at medierne alt for længe har været tavse om det bytteforhold, der hele tiden eksisterer mellem medie og læser. Mediet tilbyder en information, artikler og videoer, som læserne er glade for. Til gengæld viser medierne reklamer, så de har en indtægt til lønninger, hosting og så videre. Men det bytteforhold har hele tiden været noget, som medierne var tavse omkring. Søren Storm Hansen foreslår, at medierne begynder at tilbyde læserne bedre reklamer. Et system kunne fungere ved, at læseren bliver bedt om at oprette en bruger og logger ind på tværs af samtlige danske medier. Det skulle være nemt hurtigt. Måske skulle man til at begynde med blot oplyse emailadresse og intet andet. Senere kunne medierne koble flere oplysninger på profilen. På et tidspunkt kunne et medie spørge læseren ved hjælp af et banner, hvor man ønsker at drage på ferie til sommer. Hvis læseren klikker af ved Grækenland, Tyrket og Egypten kunne annoncørerne vise tilbud til netop disse destinationer. Rejsebureauerne har dermed mulighed for at vise reklamer, som læseren vil finde nyttige. Disse profiloplysninger skulle deles mellem medierne.
"De kunne gøre det i samarbejde med en brancheorganisation som FDIM. Det forstår jeg ikke, at de ikke har gjort for længst," siger Søren Storm Hansen.
Han påpeger, at medierne længe har samarbejdet om indkøb af papir, udbringning af aviser og andre praktiske gøremål. Han erkender dog i samme åndedræt, at det ville være et stort skridt at samarbejde omkring annonceringen, hvor medierne er hinandens værste konkurrenter.
"Forhindringen har hidtil været, at de ser hinanden som konkurrenter. Men jeg er ret sikker på, at det er gået op for dem, at deres konkurrenter er Facebook og Google, og at de er nødt til at se hinanden som kolleger," vurderer mediebloggeren.
Han erkender, at hans løsning - der i en vist omfang vil eliminere behovet for sporingscookies - næppe kan bruges af alle websites.
"Det kan lade sig gøre alle steder, hvor der skabes en relation mellem mediet og den besøgende. Vi er jo glade for medierne, og vi har tillid til dem. Vi har ikke tillid til nogen, vi ikke kender. Hvis det er første gang, vi besøger et websted, så gider vi ikke oprette en bruger," siger Søren Storm Hansen.
