Offentlige it-udgifter uden nytænkning

Kommunalreformen kommer til at koste mange penge, også på it-området. KMD har tidligere på året - med erfaringer fra sammenlægningen på Bornholm - skønnet, at it-udgifterne i forbindelse med kommunalreformen løber op i 1-2 milliarder kroner.

Men dertil kommer de penge, som kommunerne selv kommer til at bruge i persontid til at få it-systemerne til at fungere efter planen, påpeger konsulentchef Mette Søeborg Ahorlu fra analyse-firmaet IDC.

»Det er nødt til at blive besluttet fra centralt hold, hvad man skal gøre, og der må laves nogle overordnede retningslinier. Man kunne eksempelvis sige, at kommunerne skal indføre sagshåndteringssystemer, som automatiserer arbejdsprocesserne,« siger Mette Søeborg Ahorlu.

Det kunne gøres med det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD), som kommunerne kan vælge at benytte sig af. Men hos Kommunernes Landsforening afviser centerchef for kontor for administration og it Jens Ole Back tanken om presse bestemte systemer ned over kommunerne.

»Der er stor tradition for, at man er enige om at bruge samme leverandør og samme metoder i kommunerne. Men kommunerne kan selv beslutte, hvad de vil, inden for rammerne fastsat i FESD,« siger Jens Ole Back, som har svært ved at forestille sig, at kommunerne ikke vil benytte samme standard.

Han mener, at kommunerne indtil videre kan bruge penge på at investere i basale it-systemer, eksempelvis netværk og servere, men ellers må vente med at tænke it længere ind i processen til senere.

»Jeg vil ikke love, at der ikke sker fejlinvesteringer, men i forhold til de basale systemer er fejlinvesteringsprocenten lille,« siger Jens Ole Back.