Dansk version af Openoffice 1.1 klar

Simultant med lanceringen af Microsofts nye Office-pakke, meldes den danske version af den gratis kontorpakke Openoffice version 1.1 klar.

Det danske modermålsprojekt, DA.OpenOffice.org, er blevet færdig med en dansk version af den gratis open source kontorpakke Openoffice version 1.1. Det sker samtidig med at Microsoft tirsdag præsenterede en ny udgave af sin kontorpakke.

Openoffice 1.1 blev lanceret for tre uger siden på seks sprog, men først tirsdag blev en dansk version klar. Den danske udgave er skabt af frivillige danskere gennem sammenlutningen DA.Openoffice.org.

»Vi har tilsammen brugt mange timer på at oversætte og kvalitetssikre oversættelsen for at sikre slutbrugerne den mest brugervenlige oplevelse af de mange muligheder i kontorpakken. Med den danske OpenOffice.org 1.1 har vi imødegået de stigende forventninger,« siger projektleder Søren Thing Pedersen.

Kontorpakken er komplet med tekstbehandling, regneark, præsentationsprogram, tegneprogram, HTML-redigering samt databasegrænseflade.

I den nye udgave introduceres en stribe af forbedringer og funktioner. Blandt andet indbygget enkelt-kliks fileksport til PDF (Adobe Acrobat), indbygget fileksport til Macromedia Flash for præsentationer og tegninger, hurtigere opstart, forbedret understøttelse af Microsoft Office filformater, tilgængelighedsfunktioner samt en forbedret brugergrænseflade.

Parallelt med udgivelsen af den danske OpenOffice.org 1.1 åbner www.OOoforum.dk. Dette åbne forum er for alle danske brugere af OpenOffice.org og StarOffice.

Den danske udgave af OpenOffice.org 1.1 kan hentes fra http://DA.OpenOffice.org. En dansk installations-cdrom forventes klar i løbet af november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere