Tre ugers arbejde på et kvarter

Arla Foods har som en af de første virksomheder i Skandinavien brugt SAP's udviklingsværktøj Visual Composer. En webservice, der havde havde været undervejs i tre uger, blev genudviklet på et kvarter.

Udviklingstiden blev reduceret fra tre uger til femten minutter, da Portal Solution Manager hos Arla John Tholstrup Bendtsen tog et nyt udviklingsværktøj til hjælp for at forbedre virksomhedens telefonbog på nettet.

»Vi havde brugt tre ugers intensivt arbejde på at udvikle en webservice til vores portal i form af en telefonbog for hele koncernen, men vi var ikke særligt tilfredse med resultatet. Vi havde brugt de traditionelle værktøjer til at integrere ned i vores SAP-økonomisystem og var nået frem til en løsning, der virkede - uden at der var grund til at gå rundt med hænderne over hovedet,« siger John Tholstrup Bendtsen.

Herefter installerede John Tholstrup Bendtsen udviklingsværktøjet Visual Composer fra økonomisystemudvikleren SAP og kunne på blot et kvarter bygge løsningen, sådan som virksomheden ønskede. Dermed er udviklingstiden for en række webservices blevet reduceret kraftigt hos Arla.

»Det giver virkelig nogle kontante fordele. Rent teknisk kan vi i den nye version af Visual Composer skabe forbindelse med hvilken som helst applikation eller database. Så ud over at spare udviklingsressourcer får vi også nogle helt klare fordele i forhold til at konstruere de værktøjer, som forretningen ønsker sig og beder os om at lave,« siger John Tholstrup Bendtsen.

Visual Composer understøtter SAP's åbne platform NetWeaver, der giver i højere grad virksomhederne mulighed for at udvikle nye særlige funktioner til økonomisystemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere