3 springer ud som mobilproducent

3 springer nu ud som mobilproducent med selskabet INQ. De er nemlig trætte af at kaste penge efter mobiltelefoner, der ikke virker. Deres første mobil bliver en touch-mobil med Facebook og Skype på startskærmen.

INQ1 er navnet på den første telefon fra INQ. Det er en multimediemobil, som kan købes i slutningen af dette år i lande som Australien og England. Eftersom det er 3, der ejer INQ, så kan vi dog også forvente at se telefonen herhjemme på et tidspunkt, og INQ's CEO Frank Meehan bekræfter overfor ComONs søsteravis Mobil.nu, at den helt sikkert kommer til Danmark på et tidspunkt, omend man ikke kender det præcise tidspunkt endnu.

3 har valgt at blive mobilproducent fordi man er trætte af at kaste penge efter telefoner, der ikke virker, som 3 ønsker det, skriver Business Week.

Meehan ønsker ikke at oplyse om telefonens specifikationer, da de senere på året laver en stor lancering i USA, men det står klart, at INQs telefoner ikke får et af de standardiserede styresystemer som Symbian eller Windows Mobile.

Bedømt ud fra det, som firmaets CEO har udtalt tidligere som mobilchef for Hutchison, så tyder noget på, at tjenester, som tilpasses INQ, for eksempel Skype og Facebook, skal baseres på Brew-platformen.

Målet med INQ er at lave telefoner til en pris på under 200 dollar, som gør det muligt at bruge mobile tjenester på en enkel måde, oplyser Business Week. Det ses blandt andet ved, at den første model får Facebook- og Skype-ikoner på startskærmen fra start.

"Det her er første gang, at vi tager brugeroplevelsen et skridt længere frem i forhold til iPhone og Blackberry, forklarer Henri Moissinac, chef for Facebook Mobile, til Business Week.

3's ejere, Hutchison, har mange økonomiske interesser rundt om i verden, og når nyheden om INQ bliver lanceret i det amerikanske magasin Business Week, så tyder det på, at selskabet vil ind på det amerikanske marked.

Frank Meehan var sidste år i Sverige på konferencen Mobile Future. Her løftede han sløret for smarte mobiltelefoner med for eksempel Skype, men i en helt anden prisklasse end for eksempel Nokias smartphones. Og de skulle netop bygges på Brew-platformen.

Også den malaysiske mobiloperatør har valgt at tage INQ1 ind i Malaysia, Indien og Indonisien:

"Det handler ikke længere om at bare at surfe med mobilen på nettet. Det handler om at have sine favoritprogrammer og websites lettilgængelige i telefonen," forklarer Maxis strategichef til Business Week.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere