Hollændere vil kickstarte TDC-udsalg

Det hollandske teleselskab KPN erklærer sig parate til at købe TDC's schweiziske datterselskab Sunrise. Dermed kan det udsalg af TDC's udenlandske aktiviteter, som de nye ejere forventes at gennemføre, blive kickstartet.

Den første bejler til TDC's udenlandske aktiviteter har nu meldt sig. Det er det hollandske teleselskab KPN, hvis øverste direktør erklærer sig parat til at betale 2,5 milliarder euro, svarende til 18,6 milliarder kroner for TDC's schweiziske datterselskab Sunrise.

KPN's direktør Ad Scheepbouwer finder at Sunrise vil passe godt til selskabets udbud over for de tysktalende kunder og siger til den tyske erhvervsavis Handelsblatt, at KPN "vil kigge nøje på Sunrise, hvis de får det tilbudt".

En række engelske og amerikanske kapitalfonde har fremsat et tilbud på i alt 76 milliarder kroner til TDC's aktionærer for det danske teleselskab. Og for at kunne tjene pengene hjem er det netop forventningen at fondene vil starte et udsalg af især TDC's udenlandske aktiviteter til andre europæiske teleselskaber. Et udsalg, som hollænderne nu ser ud til at ville kickstarte.

Europas rigeste teleselskab, schweiziske Swisscom, kan af konkurrencehensyn ikke købe konkurrenten Sunrise, men kunne være interesserede i TDC's tyske mobilselskab Talkline, ligesom flere andre europæiske teleselskaber kunne tænkes at have et godt øje til et eller flere af TDC's udenlandske selskaber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere