I-mode kommer til Europa

Allerede i år bliver den japanske succes-historie I-mode lanceret i fire europæiske lande. NTT DoCoMo og KPN Mobile etablerer et nyt fælles joint-venture selskab.

NTT DoCoMo har underskrevet en samarbejdsaftale med to europæiske teleselskaber, KPN Mobile i Holland og Telecom Italia Mobile i Italien. Den nye aftale skal bane vejen for lanceringen af den enormt populære I-mode datatjeneste i Europa. Foruden Holland og Italien bliver tjenesten også tilgængelig i Belgien og Tyskland gennem KPN's samarbejdspartnere KPN Orange Belgium og E-Plus.


Senere skal Telecom Italia Mobile's samarbejdspartnere lancere I-mode i flere europæiske lande. Telecom Italia Mobile samarbejder med Bouygues Telecom i Frankrig, Amena Mobiles i Spanien, Mobilkom Austria i Østrig, Stet Hellas Telecommunications i Grækenland og Is TIM i Tyrkiet.


Den første lancering i Holland, Tyskland, Belgien og Italien sker allerede i år og når ud til 165 millioner kunder, ifølge en pressemeddelelse fra Telecom Italia Mobile. Kunderne vil bl.a. få adgang til e-mail, interaktive spil og mobile transaktioner. I Japan er I-mode en gigantisk succes med 17,8 millioner abonnenter, der har adgang til en bred palette af tjenester, som er skrevet med Compact HTML (CHTML).


Til sammenligning er den europæiske mobile datatjeneste WAP (Wireless Application Protocol) blevet en langt mindre succes. Forklaringen kan være, at I-mode er pakkebaseret. dvs. man betaler ikke for den tid, forbindelsen eksisterer, men for den trafik som overføres over nettet. Med lanceringen af GPRS (General Packet Radio Service) bliver det også muligt at tilbyde pakkebaserede tjenester i Europa.


KPN Mobile fortæller at de nye europæiske I-mode mobiltelefoner også vil indeholde en WAP-browser. Firmaet forhandler i øjeblikket med en række producenter af mobiltelefoner, som skal være klar med de første modeller ved årets slutning.


Aftalen betyder, at KPN og NTT DoCoMo skal etablere et fælles selskab. KPN investerer 90 mio. dollar i selskabet og får 75 pct. af aktierne, mens NTT investerer 50 mio. dollar for en andel på 25 pct.


(Kilde: IDG News Service)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere