Topfolk forlader Yahoo

På blot ti dage har fem Yahoo-topfolk sagt op - heriblandt grundlæggerne af billedtjenesten Flickr.

Der har været uro omkring Yahoo, siden Microsoft fremsatte et tilbud om at opkøbe virksomheden. Yahoo-ledelsens 'nej' til handlen har skabt vrede blandt aktionærerne, og investoren Carl Icahn har truet med at iværksætte en fjendtlig overtagelse. Nu har uroen imidlertid bredt sig til de interne linjer i Yahoo.

Ifølge Digi.no har fem Yahoo-topfolk sagt op inden for de seneste ti dage. I går var det ægteparret Caterina Fake og Stewart Butterfield, der grundlagde billedtjenesten Flickr, som valgte at forlade firmaet. Flickr blev opkøbt af Yahoo i 2005, og administrerende direktør Jerry Yang har tidligere udpeget tjenesten som en vigtig del af firmaets fremtidige satsning.

Den mest profileret afgang er imidlertid Jeff Weiner, som drev Yahoos netværksafdeling. Han ledede alt, som har med portalen, søgetjenester, medier og kommunikation at gøre.

De to sidste medarbejdere, som har valgt at fratræde deres stillinger i Yahoo, er datachef Usama Fayyad og strateg Jeremy Zawodny.

Administrerende direktør Jerry Yang har nu stået i spidsen for virksomheden i et år, og siden han overtog posten fra Terry Semel er aktiekursen faldet med 16,5 procent. Ifølge CNN Money har flere unavngivne Yahoo-medarbejdere udtrykt, at de har mistet tilliden til Jerry Yang.

Yahoo og Google indgik i sidste uge en annonceaftale, der forpligter Yahoo til at vise annoncer fra Google sammen med sine egne søgeresultater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere