Telegiganter ti-dobler reklamebudgettet på mobilt bredbånd

De store danske teleselskaber vil i 2008 bruge 200 millioner kroner på reklamer for mobile bredbåndsløsninger, lyder eksperternes udmelding.

De danske telegiganters 8 milliarder store investering i udviklingen af 3G-nettet til mobilt bredbånd skal tjenes ind igen. Derfor vil de fire store selskaber - Telia, 3, Sonofon og TDC - i år ti-doble reklamebudgettet på mobilt bredbånd, lyder det fra flere teleeksperter, som Dagbladet Børsen har talt med.

Gallup Adfacts officielle tal viser, at telebranchen brugte i alt 17,4 millioner kroner på annoncering af mobilt bredbånd i 2007. Ifølge eksperterne vil dette budget stige til cirka 200 millioner kroner, hvilket svarer til det samlede reklamebudget for Tuborg, Carlsberg, Coca-Cola, Royal-øl, Pepsi og Faxe Kondi.

»Operatørerne er ved at flytte mediepengene fra salg af mobiltelefoner til salg af mobile bredbåndsløsninger,« siger teleekspert John Strand fra Strand Consult i dagens udgave af Børsen.

Han mener, at annonceringen for mobilt bredbånd sagtens kan havne på op mod 50 procent af telebranchens samlede 2007-reklamebudget på cirka 450 millioner kroner.

Mads Bredal, der er administrerende direktør hos mediebureauet Carat, er enig i betragtningen om, at annonceringen for mobile bredbåndsløsninger vil opleve en massiv stigning.

»Op mod 40 procent af teleselskabernes samlede medieinvesteringer vil i år være på mobilt bredbånd. Det er nu, de store forbrugerkampagner kommer,« udtaler han til Børsen.

Selv om telegiganterne forventes at optrappe annonceringen for mobile bredbåndsløsninger, mener Mads Bredal ikke, at branchens samlede investering i reklamer vil blive øget.

»Den store satsning kommer ikke til at øge det samlede medieforbrug. På produktsiden bliver mobilt bredbånd den vigtigste slagmark i år, men til gengæld vil der blive reklameret mindre for rene mobiltelefoner og fastnet-bredbånd,« siger Mads Bredal til Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel