De informationsbreve, som fildelere for fremtiden risikerer at modtage, vil kunne spille en rolle i eventuelle efterfølgende civile søgsmål, hvor rettighedshavere forsøger at få erstatning for piratkopieringen.
Det vurderer Søren Sandfeld Jakobsen, lektor ved juridisk institut ved Copenhagen Business School, som i mange år har været engageret i debatter om it, internet og jura.
"Alt andet lige vil det have betydning for en dommer, at borgeren har fået disse breve. Brevene kan ikke undgå at have en vis betydning, selv om de ikke er beviser i sig selv," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
En anden juraekspert, adjunkt, ph.d. Clement Salung Petersen fra Københavns Universitet, vurderer, at brevenes betydning for efterfølgende retssager afhænger af en ny lovs udformning.
"Det er min vurdering, at det godt kan få betydning under en efterfølgende retssag, om en abonnent tidligere har modtaget et brev om, at hans internetforbindelse benyttes til piratkopiering. Hvis man ikke ønsker, at brevene skal kunne bruges i forbindelse med sådanne retssager, bør dette fremgå klart af et eventuelt lovforslag," siger Clement Salung Petersen.
Hemmeligt udvalgsarbejde
Netop nu er et udvalg under Kulturministeriet i gang med at sammenfatte anbefalinger til, hvordan Danmark skal bekæmpe netpirateri, så musikere, filmselskaber og andre rettighedshavere kan få betaling for deres værker. Udvalget har endnu ikke lagt sig fast på anbefalinger, men der ligger ifølge ComON's oplysninger allerede en model klar, som blot skal finpudses. Udvalgsarbejdet er hemmeligt for offentligheden.
Planen er foreløbigt - ifølge ComON's oplysninger - at danskere, som ifølge rettighedshaverne ulovligt henter film og musik over nettet, skal modtage et advarselsbrev, hvor der står, at det er ulovligt at hente musik og film, man ikke har købt rettigheden til. Brevet skal desuden guide borgeren til eksempelvis at sikre et trådløst netværk bedre, så andre ikke kan misbruge netadgangen, og informere om, hvordan man lovligt køber musik.
Hver husstand vil dog maksimalt modtage to advarselsbreve. Derefter får rettighedshaverne en oplysning om, at husstanden allerede har modtaget to breve, hvis de endnu en gang skulle anmode om at få sendt et informationsbrev til husstanden. Derefter kan rettighedshaverne anlægge en civil retssag mod krænkeren af ophavsret. Dette er ikke en del af modellen, men op til rettighedshaverne.
I retssagen kan brevene fungere som indicier på, at borgeren ikke respekterer ophavsretten, vurderer Søren Sandfeld Jakobsen.
"Selv om det ikke skal bruges som bevis, så kan det sammen med andre ting afgøre, at sagen falder ud mod borgeren," siger Søren Sandfeld Jakobsen, som ligesom Clement Salung Petersen vurderer, at brevenes status som bevis afhænger af, hvad der kommer til at stå i en eventuel piratbrevslov.
Ansvar for åbne netværk
En dansker slap for to år siden for at betale erstatning for fildeling, fordi piratkopieringen var foregået over borgerens åbne netværk. Derfor var det ikke bevist, at personen, som selv hævdede at være uskyldig, var ansvarlig for ophavsretskrænkelsen, mente dommeren i landsretten.
"Om brevene, som skal guide brugere til at lukke deres netværk, vil ændre på dommeres fremtidige afvejning, er usikkert. Det er min umiddelbare vurdering af de domme, som jeg kender til, at domstolene generelt har været utilbøjelige til at pålægge internetabonnenten en overvågningspligt i forhold til andre brugere, for eksempel i en husstand, af den pågældende internetforbindelse. Man kan næppe udelukke, at det forhold, at man som abonnent har fået et advarselsbrev med konkrete oplysninger om en ulovlig brug - og anvisning på, hvordan den ulovlige brug kan undersøges og forhindres - kan få betydning i denne forbindelse. Men det er i høj grad spekulationer, og det vil naturligvis også afhænge af hele setup'et omkring de pågældende breve," siger Clement Salung Petersen.
Juraeksperten fra CBS, Søren Sandfeld Jakobsen, er skeptisk over for, om brevene vil rokke ved problemstillingen om de åbne netværk.
"Det er svært at sige, men umiddelbart tror jeg det ikke. Hvis man skal kunne holdes ansvarlig for at undlade at sikre sin forbindelse, kræver det, at det først er fastslået via lov eller retspraksis, at man har en almindelig pligt til at sikre sin forbindelse. Og en sådan almindelig pligt gælder ikke i dag," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Prøvelse af beviser?
Andre spørgsmål presser sig også på hos juraeksperterne. Indtil videre er der ifølge ComON's oplysninger lagt op til en automatiseret model, hvor rettighedshaverne anmoder om at få sendt breve ud til de formodede krænkere af ophavsretten. Modellen er lovlig, men problematisk, mener Clement Salung Petersen.
”Det er et politisk valg, om man ønsker en brevmodel, og hvordan en sådan brevmodel skal se ud. Da brevene vedrører personers private brug af internettet og bygger på en påstand om, at der finder en ulovlig brug sted, som efter lovgivningen både kan pådrage straf og erstatningsansvar, vil disse breve efter min vurdering kunne virke meget indgribende for modtageren - også selv om brevet har til formål at informere om ulovlighederne og om tiltag, der kan bringe ulovlighederne til ophør. Dette forhold taler for, at der sker en vis prøvelse af, om der er tilstrækkeligt grundlag for at sende et sådant brev, og umiddelbart kan det være vanskeligt at se, at rettighedshaverne eller internetudbyderne er egnet til på egen hånd at løfte den opgave,” siger Clement Salung Petersen.
Et helt andet spørgsmål er, om borgerne skal have lov til at protestere mod brevet. Indtil videre skal der ikke være en klageinstans, eftersom brevet ikke skal have en retslig binding eller straf.
Manglen på en form for klageinstans er også problematisk, mener Clement Salung Petersen.
"En anden udfordring er, at en modtager af disse breve, som ikke mener, at hans internetforbindelse bruges til ulovlige formål, risikerer at havne i en Kafkask situation, hvis han ikke kan få indsigt i de påståede ulovligheder, som danner grundlag for udsendelsen af brevene, og heller ikke har nogen reel mulighed for at få en offentlig myndighed eller domstol til at tage stilling til, om der rent faktisk foregår noget ulovligt. Denne situation bør man selvsagt forholde sig til i et eventuelt lovforslag," siger Clement Salung Petersen.
Hvem skal være afsender?
Et spørgsmål er desuden, hvem der skal sende brevene, hvis politikerne lægger sig fast på brevmodellen. De to forslag, som er i vælten, er, at enten internetudbyderne eller en offentlig instans skal sende brevene ud til borgerne.
Søren Sandfeld Jakobsen siger, at begge modeller vil være lovlige efter en lovændring, men at han hælder til, at en myndighed skal stå for udsendelsen.
"Jeg synes, at der er flest grunde til, at det bør være en myndighed," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Han giver to grunde.
"Rent pædagogisk vil modtageren have mest respekt for en myndighed. Nogle vil måske smide brevet ud eller ikke gide læse det. De kan tro det er markedsføring eller en ligegyldig information, hvis det kommer fra internetudbyderen," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Den anden årsag er, at brevet handler om en overtrædelse. Derfor vil det være bedst for retsfølelsen, hvis en myndighed og ikke et privat firma står som afsender, mener han.
Han mener desuden, at brevet bør indeholde en indsigelsesmulighed til en offentlig instans, hvor man kan få ført til protokol, at man er uenig i brevet. Dette er endnu et argument for, at afsenderen bør være en myndighed.
"Jeg går ud fra, at du - ligesom mig - hvis du fik sådan et brev, så ville hjertet begynde at banke hårdere, og så ville du få lyst til at reagere på en eller anden måde, hvis du var uenig," siger Søren Sandfeld Jakobsen.
