ComON får aktindsigt i plan for piratbreve

Læs den her.

Danskere, som ulovligt henter film og musik på internettet, kan måske for fremtiden se frem til at modtage to breve, afslørede ComON i sidste uge. Efter de to breve vil rettighedshaverne overveje at beslaglægge computere og andet bevismateriale, hvis de mistænker borgerene for fortsat at hente piratmateriale, fortalte pladeselskabernes sammenslutning IFPI videre.

ComON søgte i samme forbindelse aktindsigt i det udkast, som Antipiratudvalget under Kulturministeriet allerede havde lavet. I dag - næsten en uge senere - har ComON fået dokumentet udleveret.

Antipiratudvalget mødtes i dag mandag. Medlemmerne, der blandt andet tæller rettighedshavere, Advokatsamfundet, Telekommunikationsindustrien og Forbrugerrådet, er ifølge Kulturministeriet uenige om teksten.

"Det kan oplyses, at der er mange nuancerede holdninger til udvalgets arbejde," skriver Kulturministeriet i en mail til ComON.

Derfor er udkastet altså blot en skitse, som stadig kan nå at ændre sig under kommende møder, forklarer ministeriet. Blandt andet oppositionen har efterspurgt en model, hvor en uafhængig instans sender breve ud til formodede fildelere for at få dem til at stoppe. Tidligere kulturminister Carina Christensen (K) har også erklæret sig positiv over for brevmodellen.

Antipiratudvalget skulle have afleveret indstillingerne i september måned, men alt tyder på, at udvalgsarbejdet trækker endnu mere ud.

Der er to brevmodeller i spil: I den den ene skal internetudbyderne, der ligger inde med identiterne bag IP-adresserne, sende brevene ud. I den anden model skal en offentlig instans sende dem. I ingen af modeller skal en uafhængig instans vurdere beviserne. Rettighedshaverne skal efter den foreløbige plan bestemme, hvem der skal modtage et advarselsbrev. Der kan dog være krav om, at de skal dokumentere den ulovlige download.

"En mulighed i både model 1 og 2 kunne være at fastsætte krav om, at rettighedshavernes materiale skal opfylde en række nærmere fastsatte krav til indholdet af materialet, fx krav om dokumentation for omfang af og tidspunkt for krænkelsen," står der i udkastet.

Udkastet indeholder blandt andet en plan for, hvordan brevene skal se ud:

"Udvalget lægger til grund, at et informationsbrev:

  • bør være et standardbrev,
  •  bør informere om, at der, ifølge rettighedshaverne, er foregået krænkelser af ophavsretten via internetforbindelsen,
  • bør informere om reglerne i ophavsretsloven,
  • ikke må indeholde trusler eller være en del af en accelererende håndhævelsesproces, idet rettighedshaverne under udvalgsarbejdet har tilkendegivet, at man ikke vil foretage retlige skridt vedrørende de krænkelser, som resulterer i udsendelse af et informationsbrev,
  • bør informere om mulighederne for at sikre en trådløs netadgang, ligesom der skal gives informationer om, hvordan fildelingssoftware kan spores og slettes på computer(e), og hvordan man installerer filtrerings- og blokeringsværktøjer i det omfang, det ønskes,
  • bør opfordre til, at man i husstande med voksne og store børn drøfter korrekt adfærd på internettet i relation til ophavsretligt beskyttet materiale.
  • bør indeholde en henvisning til en help-desk, hvortil der kan rettes henvedelse og få svar på spørgsmål."

Læs mere i den vedhæftede pdf-fil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.