Krakket dansk Myspace-kopi lever igen

Nye ejere sætter strøm til afdøde BandBase i dag.

BandBase, der er en dansk pendant til MySpace, afgik ved døden i sidste måned. Ejerfirmaet Dotweiser, der blandt andre havde folk fra Microsoft og Nordisk Film i bestyrelse og ejerkreds, var slet og ret løbet tør for penge, og uden udsigt til at få større indtægter end man havde udgifter, valgte selskabet at dreje nøglen om.

Nu er Doitweiser genopstået fra de døde. Selskabets aktiviteter er blevet købt ud fra konkursboet og der er ved at blive sat strøm til BandBase-sitet, som ventes at gå i luften i dag mandag.

Jens Lernø er atter med i bestyrelsen af Dotweiser og er også medejer af det nye foretagende. Desuden er den tidligere direktør i Dotweiser, MartinBuck Hegaard ny direktør i den nye Dotweiser. Ud over de to er ejerkredsen i det genopståede firma bestående af Jacob Houlind fra Nordisk Film- TV, Rasmus Ibfeldt fra E Types og Jakob Sand fra Capital Plus.

Martin Buck Hegaard forklarer overfor ComON, at den nye ejerkreds, som altså ikke er helt ny hele vejen igennem, vil forsøge at drive BandBase profitabelt ved at få brugerne til at stå for en større del af arbejdet – og ved at have færre lønnede medarbejdere til det redaktionelle arbejde.

BandBase var ifølge direktøren et af ofrene for Facebooks store fremmarch. Sitets trafikniveau kunne til sidst ikke skaffe nok reklameindtægter til at finansiere den daglige drift. Det nye Dotweiser skal derfor i højere grad satse på projekter, som udvikles og gennemføres i samarbejde med andre.

Blandt de projekter, Dotweiser allerede har gang i, er et musik-site sponsoreret af Danske Bank, hvor folk kan kombinere klassisk og rytmisk musik (mixtoverdener.dk) samt booking- projektet Local Heroes, hvor musikglade internetbrugere kan stemme bands frem til live-koncerter på danske spillesteder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere